Gå til hovedindhold

Webinar: Autentifikation uden kodeord

Start
28 jan 2021 - 13:00
Slut
28 jan 2021 - 13:45
Sted
Online - Zoom
Arrangør
DeiC

Kodeord og brugernavn er den mest udbredte metode til login på internettet. Det er også den metode, der er mest udsat for kriminelles misbrug. Det kan være fordi et kodeord er let at gætte, det er afsløret ved phishing eller fordi en service har lækket kodeord.

Sikkerheden gør at der stilles større krav til brugerens kodeord. Anbefalingen er nu minimum 12 tegn i et kodeord, hvilket ikke gør det let at huske.

For at gøre det lettere for brugeren at håndtere kodeord, udvikler DeiC løsninger, der dels bruger det hollandske surf.nl's tiqr app, dels nøgler der følger Web Authentication standarden.

Kasper Sort og Mads Freek Petersen, systemudviklere i DeiC, vil her demonstrere løsningerne, og fortælle om hvordan de fungerer og det tekniske bag.