Eduroam

Eduroam giver studerende og medarbejdere ved uddannelsesinstitutioner trådløs adgang på tværs af institutioner.

Hvad er eduroam?

Global adgang til WIFI: Eduroam er et globalt samarbejde, som giver studerende, forskere og personale adgang til at bruge WIFI infrastrukturen på flere hundrede lokationer i Danmark, Færøerne og Grønland og mange tusind steder i resten af verden. DeiC er NRO, National Roaming Operator for eduroam i Danmark, Færøerne og Grønland.

Automatisk på internet: Når en bruger har klargjort eduroam første gang på sin mobil, tablet eller pc, vil der automatisk opnås adgang til internettet fremover, når enheden befinder sig et sted, som er dækket af eduroam.

Hvornår bruges eduroam?

Eduroam bruges når din institution ønsker at tilbyde alle jeres brugere nem adgang til internettet alle steder, der er dækket af eduroam.

Du kan se hvor eduroam findes i dag her : i Danmark i hele verden.

Hvem kan bruge eduroam?

Brugere: Eduroam kan benyttes af forskere, personale og studerende – både ude og hjemme.

Institutioner: Egne brugere kan komme på nettet alle steder med eduroam dækn ing og behovet for at give gæsteadgang til alle besøgende fra uddannelsesinstitutioner overalt i verden forsvinder.

I tvivl?: Hvis du er i tvivl om du som bruger kan bruge eduroam så kontakt din institution. Hvis din institution er i tvivl om den kan tilbyde eduroam, så kontakt eduroam@deic.dk.

Hvad kræver det at bruge eduroam?

Brugere: Brugeren skal råde over en pc, tablet eller mobiltelefon, som tilbyder WIFI forbindelse. Udstyret skal have et operativsystem installeret, der understøtter kryptering og certifikater og brugerens hjeminstitution skal have givet den specifikke bruger adgang til at benytte eduroam. Der er udviklet eduroam installationsprofiler til næsten alle typer udstyr. Installationen sker via eduroam Configuration Assistant Tool, eller direkte fra dit udstyrs app store.

Identity providere: Institutioner, der ønsker at stille eduroam til rådighed for deres ansatte og elever skal være tilknyttet forsknings- og uddannelsessektoren. Institutionen skal råde over en LDAP kompatibel brugerdatabase, som kan udveksle brugerinformationer via RADIUS og råde over en fast ip-adresse. Se mere her.

Service providere: Samtidig med at institutionens brugere får adgang til eduroam, forventes det at institutionen selv stille eduroam adgang til rådighed på sine egne adresser. De tekniske detaljer om dette er beskrevet her.

Hvad med jura, sikkerheden og persondata?

Adgangssikkerhed: Brugerid/password til eduroam krypteres. Hjeminstitutionen på eduroam er selv ansvarlig for datasikkerheden omkring deres brugerautorisation og generelle brugerforvaltning.

Reetablering: Der foretages backup af den centrale infrastruktur i eduroam. Selve eduroam tjenesten kan genetableres fra backup, men data om enkelttransaktioner vil ikke kunne genetableres. Hjeminstitutionen er selv ansvarlig for backup og reetablering af lokale brugerdatabaser.

Ingen databehandleraftale: Ved tilslutning vil der blive indsamlet lokationsdata, tekniske data og kontaktinformationer fra de lokale eduroam ansvarlige. I forbindelse med brugernes indlogning i eduroam, vil IP-adresse og MAC-adresse blive logget på det sted hvor brugeren forbinder sig, medens identiteten af brugeren bliver logget på hjeminstitutionen. I Radius-hierarkiet undervejs mellem disse endepunkter logges IP-adresse og MAC-adresse og de involverede institutioners navne.

Disse data indsamles af de involverede institutioner som selvstændigt dataansvarlige, og en databehandleraftale er derfor ikke relevant.

Vilkår: Eduroam må kun benyttes til lovlig brug, herunder at brugerne råder over og overholder rettighederne til de data, som brugerne overfører. Det anbefales, at institutionen beskriver disse vilkår på institutionens obligatoriske eduroam URL. Se nærmere i quick guide.

Hvad koster det at bruge eduroam?

Gratis for brugerne: Eduroam er gratis for slutbrugere.

Inkluderet for institutioner på Forskningsnettet: Eduroam adgang er inkluderet i gebyret for net tilslutning til Forskningsnettet.

Gratis at tilbyde adgang til sin infrastruktur: Institutioner, som ønsker at tilbyde adgang til sin WIFI-infrastruktur som Service Providere på eduroam kan gøre dette gratis.

Mindre vederlag for andre institutioner: Andre institutioner, der vil tilbyde deres brugere eduroam og ikke er tilkoblet Forskningsnettet betaler årligt 10 parts per million (0,01 promille) af institutionens omsætning (forstået som summen af de ordinære driftsudgifter i det senest tilgængelige regnskab) dog mindst DKK 1000/år.

Hvor får jeg support?

Lokal support: Hvis du får brug for support, kan du henvende dig til eduroam support hos den institution, som du er tilhørende, eller den institution, som du fysisk befinder dig på. Gå på institutionens eduroam side (typisk www.institutionsnavn.dk/eduroam), eller henvend dig i den lokale IT-support.

Vejledning: Vores eduroam Quick guide [link til quick guide] vejleder dig i hvordan eduroam virker og angiver vilkårene for tilslutning til eduroam.

System support: Institutioner, som ønsker at tilslutte sig eduroam, eller har brug for system support til eduroam kan henvende sig på eduroam@deic.dk.

Driftsovervågning: Driftsmeddelelser udsendes til alle, der abonnerer på dette via ServiceInfo.dk

Revideret 29/04/21

Relaterede nyheder

Relateret indhold