Webinar: OCRE skytjenester

Dato: 
Tirsdag, juni 15, 2021 - 13:00 til 14:30
Sted: 
Online - Zoom
Arrangør: 
DeiC

Overvejer du at flytte en del af din it-infrastruktur i skyen? Dette webinar kan måske hjælpe dig godt på vej. På webinaret introduceres du til de såkaldte Open Clouds for Research and Education, OCRE-aftaler, som DeiC administrer i Danmark.

Aftalerne gør det muligt at flytte dele af din infrastruktur helt, eller delvist ud i skyen og samtidigt nyde betragtelige rabatter undervejs. Aftalerne har været gennem et EU-udbud, så udbudspligten er løftet uanset hvor store anskaffelser du måtte ende med at gennemføre. Blandt aftalerne kan der vælges mellem 11 forhandlere af cloudtjenester med hver deres fordele. De store cloududbydere som Microsoft, Amazon og Google er alle med på aftalen og du vil også kunne finde relevante europæiske, nordiske og danske cloududbydere på aftalen.

Webinaret er henvendt til organisationer indenfor uddannelses- og forskningsområdet, der påtænker at gøre brug af skytjenester. Webinaret vil introducere dig til aftalernes sammensætning og DeiC vil give dig et par tips i effektiv brug af aftalerne.

Efter introduktionen vil forhandlerne levere en kort præsentation på 5 minutter hver af deres ydelser under aftalerne. Det forventes at de fleste præsentationer vil være på engelsk.

Det er gratis at deltage i webinaret.

Tilmeld dig her

Når du har registreret dig vil du modtage en bekræftelsesmail med link til webinaret. Hvis du har spørgsmål angående DeiC webinarer bedes du kontakte sanne.holm@deic.dk

Rigtig god fornøjelse.

Vi håber, at du får glæde af vores webinar.

Relaterede nyheder

Relateret indhold