Gå til hovedindhold

FileSender

FileSender gør det let at sende og dele store filer med andre, for eksempel hvis filen er for stor til at blive sendt med mail.
Billede
FileSender-logo
Grafik: DeiC.

Hvad er FileSender?

FileSender er en tjeneste, der gør det muligt at overføre filer, der er for store til bare at blive vedhæftet en mail. FileSender er til rådighed via filesender.deic.dk.

Hvornår bruges FileSender?

Sende: En eller flere filer uploades til FileSender og man får et link, som man enten selv kan sende til modtageren eller lade FileSender sende.

Modtage: Brugere af FileSender kan også modtage filer fra hvem som helst ved at bede FileSender om at sende en mail til dem med en såkaldt ”upload voucher” som også bare er et link.

Hvem kan bruge FileSender?

Brugerautentifikation foregår via DeiCs WAYF-tjeneste. Alle organisationer og brugere der er tilsluttet WAYF, kan benytte FileSender. Men en bruger kan sende og modtage filer til og fra hvem som helst i verden.

Hvad kræver det at bruge FileSender?

Ingen krav: Der stilles ingen særlige krav til udstyr (pc, tablets, mobiltelefoner, etc), andet end en browser.

Store filer: Hvis man vil overføre filer, der er større end 2GB, kræver det at browseren understøtter HTML5.

Hvad med jura, sikkerheden og persondata?

Adgangskontrol: Brugeren er identificeret med WAYF. Om de parter som brugeren udveksler data med, ved man strengt taget kun at de er i besiddelse af det link (og evt. password) der er genereret af FileSender.

Dataopbevaring: Data opbevares midlertidigt (max. 30 dage) på servere, der befinder sig hos DeiC i Lyngby.

Logning: Der foretages logning og statistik på adgangen til data. Brugeren kan i FileSender bede om at få nogle af disse informationer tilsendt på mail.

Kryptering: Filer som brugeren afsender, kan krypteres af FileSender med et password som brugeren vælger. Brugeren skal så selv sørge for sikker overførsel af dette password til modtageren.

Backup: Der foretages backup for at kunne retablere tjenesten i forbindelse med driftsproblemer, men brugere kan ikke forvente at uploadede filer kan genetableres.

Databehandleraftale: Tjenesten tilbyder en databehandleraftale, som kan hentes her. Underskrevet databehandleraftale fremsendes til: Divisionsdirektør Martin Bech, E-mail: martin.bech@deic.dk.

FileSender er udviklet af en række forskningsnet (oprindeligt AARNet, Uninett, HEAnet og SURFnet) og støttet af DeiC. Det er open source og rettighederne ligger hos Commons Conservancy.

Hvad koster det at bruge FileSender?

Indgår i WAYF-abonnementet.

Hvor får jeg support?

Vejledning: Hvis du har brug for yderligere hjælp til brugen af FileSender, kan du finde den her.

Systemsupport: Hvis du vil i kontakt med FileSender support, så kontakt os venligst på netdrift@deic.dk.

Driftsstatus: Hold dig orienteret om driftsstatus ved at tilmelde dig serviceinfo.dk.
 

Revideret
09 apr 2024