Hovedparten af tjenesterne fra DeiC informerer brugerne om driftsstatus gennem systemet ServiceInfo. Brugerne af tjenesterne kan selv vælge, hvilke tjenester de ønsker at få information om. Beskederne sendes via e-mail. Beskederne omfatter “Ude af drift”, “Planlagte ændringer”, Løste problemer, "Generel information”, og kan tilvælges via email, SMS og/eller kalender. Derved kan brugeren nemt sikre sig den rette, relevante information om tjenester.

Foruden DeiC kan andre tjenesteudbydere også informere deres brugere via ServiceInfo. Det kan f.eks. universiteter udnytte. Dermed skal universitetets brugere kun melde sig til ét sted for at få information om de tjenester, de bruger.
En institution, der benytter ServiceInfo til at sende beskeder til egne brugere, kan benytte ServiceInfos API til at indlejre beskeder på egne websider. Derved kan institioner nemt tilpasse og rette relevant information til brugere på bestemte indgangssider. F.eks. kan man vælge at liste “Ude af drift” -beskeder i et opmærksomhedsfelt på siderne i et intranet, eller indlejre beskeder for “Planlagte ændringer” i en kalender for institutionen. Eller man kan vælge at lave en egen tilpasset beskedoversigt over alle beskeder, der vises på en infotavle i de rette lokaliteter ved institutionen.
Tekniske sikkerhedsforanstaltninger
- WAYF-login er muligt for de brugerorganisationer, vi specifikt giver adgang til. (Liste over brugerorganisationer ses på logon-siden: serviceinfo.dk)
- Hvis man ikke har adgang til WAYF, kan man anmode om adgang via, det vi kalder et DeiC-logon. (Ses her: https://serviceinfo.dk/user?new=DeiC )
- Det er de enkelte administratorer for de enkelte tjenesteudbydere, der godkender brugere, der anmoder om DeiC-login