Kristine Stenhuus er ny formand for DeiCs bestyrelse
Rektorkollegiet har med virkning fra den 11. august 2026 udpeget Kristine Stenhuus som ny formand for DeiCs bestyrelse.
Kristine Stenhuus er forhenværende koncerndirektør i ATP og har derudover en lang række ledende stillinger i den danske it-branche bag sig. Disse tæller blandt andet posten som Managing Director i konsulent- og rådgivningsvirksomheden Accenture, Corporate Vice President i NNIT og ledende roller i KMD, IBM Danmark og Maersk Data.
Hun har desuden erfaring med universitets- og bestyrelsesledelse og er i dag bestyrelsesmedlem på IT-Universitetet. Derudover er hun tidligere medlem af Statens It-råd og har været bestyrelsesmedlem i DI Managementrådgiverne.
Kristine Stenhuus er uddannet civilingeniør i kemi fra DTU og har en bacheloruddannelse i Business Administration fra DTU.
For yderligere information, kontakt os venligst.