Kan FAIR fremme lighed i forskning?

Det understregede Emil Bakkensen Johansen, postdoc ved Strategic Organization Design (SOD) og Digital Democracy Centre (DDC) på Syddansk Universitet, i sit oplæg “Dataadgang som et demokratisk problem: AI, reproducerbarhed i forskning og FAIR-principper” på årets DeiC konference.

Her pegede han på, hvordan forskningsmuligheder i stigende grad formes af, hvem der har adgang til data, og at forskelle i ressourcer, teknisk kunnen og institutionel støtte kan skabe ulighed mellem forskere, som ikke kun påvirker den enkelte forskers arbejde, men også i sidste ende begrænser, hvad vi som samfund, kan vide om os selv. 

Emil Johansen forsker i, hvordan digitale data, AI og platforme påvirker samfundet og vores forståelse af det. Han kombinerer computerassisteret dataanalyse med samfundsvidenskabelige metoder og interesserer sig for, hvordan adgang til data former forskningsmuligheder og vidensproduktion – særligt i en tid, hvor store dele af data ejes af private aktører.

Han har i sin egen forskning oplevet hvordan adgangen til data kan være en hæmsko for forskningen. Processerne for at få adgang kan være uigennemsigtige og tidskrævende, og kræver ofte ressourcer, som mindre forskergrupper ikke har. Dermed kan forskere med stærkere institutionel støtte lettere komme til end andre, og det skaber en skævhed, hvor adgangsbetingelser snarere end originalitet eller kvalitet bliver bestemmende for succes. 

Viden bliver dermed i stigende grad formet af, hvilke datasæt der er tilgængelige, frem for hvilke spørgsmål der er mest relevante for samfundet, og det gør dataadgang til et demokratisk anliggende, fordi forskningen bliver mindre gennemsigtig og mindre repræsentativ, når kun få forskere eller institutioner har adgang til centrale datasæt.

Fremkomsten af generativ AI kan også udgøre en reel udfordring for reproducerbarheden i forskning, fordi adgang til modellerne ikke er garanteret over tid, og fordi forskere ikke har indsigt i de data og mekanismer, der ligger bag. Det bidrager yderligere til at gøre forskningen ugennemsigtig.

FAIR som demokratisk ideal

I sit oplæg fremhævede han FAIR-principperne – Findable, Accessible, Interoperable og Reusable – som et vigtigt redskab til at skabe mere åben og retfærdig dataforvaltning, og understregede at FAIR af denne grund ikke blot bør betragtes som et teknisk værktøj, men som et demokratisk ideal, som fremme gennemsigtighed, standardisering og lige adgang til viden. Han nævnte i den forbindelse også den nye EU-lovgivning, Digital Services Act, som et eksempel på, hvordan politiske initiativer og tekniske standarder kan understøtte hinanden. Lovgivningen forpligter store techplatforme til at give forskere indsigt i data, der tidligere har været lukket bag kommercielle barrierer – et skridt, der komplementerer FAIR-princippernes ambition om at skabe mere lige og ansvarlig adgang til data.

"Emils idé om at se FAIR som et demokratisk ideal giver god mening – det stemmer godt overens med den måde, vi forstår og arbejder med FAIR i dag og understreger også, hvorfor det er så vigtigt at sikre en solid infrastruktur og værktøjer, der faktisk kan hjælpe forskerne med at arbejde FAIR i praksis." Freya Vamberg Delfs, Data Steward, CLAAUDIA, Aalborg Universitet & medlem af programkomitteen for DeiC Konferencen 2025