Brug Dashboard og få overblik over jeres forbrug på Forskningsnettet

DeiC Forskningsnettet er nu helt færdige med udvikling af Dashboard-løsningen, som viser tilkoblede institutioners forbrugsdata og afregning.

M
Marie Charllotte Søbye
Journalist og kommunikationskonsulent
29.04.2026 15:06

Dashboard giver dig et digitalt overblik over, hvor meget jeres institution får fra Forskningsnettet og tilknyttede tjenester, samt hvad I betaler for det.

Vi har samlet så mange forbrugsdata som muligt, så man også kan se, f.eks. hvor mange logins, der er hos jer på eduroam, eller hvor mange mødetimer I har i Zoom.

Dashboard har været undervejs i adskillige år, og vi er helt færdige med den fase, der har handlet om at få de tilgængelige forbrugsdata vise på dashboardet og kan benyttes af alle, der har et WAYF-login. Dog er målgruppen primært tænkt som de personer, der har ansvaret for brugen af de forskellige tjenester, som DeiC Forskningsnettet leverer.

Graf over forbrug på netværk
Graf over forbrug på netværk - måned
Grafik over forbrug af servicen eduroam
Grafik over forbrug af servicen Serviceinfo
Grafik over forbrug af servicen WAYF
Grafik over forbrug af servicen Zoom

Selve "Dashboard"-navnet udspringer en ambition om, at vi i DeiC på et senere tidspunkt kan tilbyde, at navngivne administratorer online kan bestille og konfigurere tjenester fra Forskningsnettet.

Prøv selv at finde din egen institution og se, hvor meget glæde I har af Forskningsnettets tjenester, og hvad I betaler for dem.