Skip to main content

GÉANT opgraderer til 2Tbps netværk

By
13/08/2013 11:08

Pressemeddelelse fra DANTE 31. juli 2013

GÉANT - det paneuropæiske forskningsnet, som via NORDUnet forbinder forskningsnettet med øvrige forskningsnet over hele verden har opgraderet det europæiske backbone til 2Tbps (Terabits per sekund).

GÉANT anvendes dagligt af mere en 50 millioner europæiske brugere indenfor forskning og uddannelse. Opgraderingen skal øge forskning, innovation og uddannelse for at gavne opsvinget i den europæiske økonomi. 

Mark Johnston, der er ansvarlig for driften af GÉANT (Chief Network Operations Officer) udtaler om projektet: ”Opgraderingen indebar fornyelse af 50.000 km backbone infrastruktur og udskiftning af transmissionsudstyr og skift af teknologi. En meget stor opgave og en langtidsinvestering. Det nye netværk har flere fordele: en voldsom øget kapacitet, hurtigere provisionering af services og et mere robust netværk.” 

Førende teknologi vil sikre større fleksibilitet og hurtigere provisionering af services, hvilket betyder at nye kredsløb kan sættes i drift hurtigt. Teknologien støtter også i højere grad ”on-demand” services, der gør det muligt at reservere linjekapacitet til engangsoverførsel af store datasæt.

Hvad skal Europa med et terabit netværk?

Mere end 1.000 terabytes af data passerer dagligt gennem GÉANTs IP backbone, det meste i forbindelse med nogle af verdens mest avancerede forskningsprojekter. Produktion og deling af forskningsdata øges ekspotentielt med stor betydning for forskningsnet, high performance computing og grids – samlet kendt som e-infrastruktur. 

Mange projekter involverer globale partnere, som fx. CERN's Large Hadron Collider (LHC), det kommende Square Kilometre Array (verdens største radioteleskop), og mange bioinformatikprojekter. Projekterne genererer massive mængder af data, der skal distribueres, analyseres, arkiveres og tilgås igen. Behovet for hurtigt og stabil overførsel af data er i høj grad afhængig af højhastighedsnet med dedikeret båndbredde, som tilbydes af forskningsnet, - og behovet for terabitnetværk vokser dagligt. 

GÉANT projektet leverer den nødvendige båndbredde til alle forskningsområder, fra højenergifysik over rumforskning til de forskningsområder, der tager fat på samfundsmæssige udfordringer som befolkningens aldersudvikling, sygdomsdiagnoser og klimaændringer. 

Nellie Kroes, Vicepræsident i EU-kommisionen med ansvar for blandt andet DigitalAgenda udtaler om opgraderingen:

”Med denne opgradering, der støtter kapaciteter (mængden af data, der kan overføres) på op til 2Tbps i hovednettet, fremtidssikres GÉANT netværket indtil 2020. Det betyder, at vi kan være på forkant med udviklingen indenfor det, der kaldes ”data deluge” (”data-syndflod”), der kommer fra forskningsprojekter, der brugere flere og flere data på nye måder. I dag er datahastigheder og –behandling lige så væsentlige som selve forskningen, og et superhurtigt netværk betyder, at vi er tættere på at opnå et Europæisk Forskningsrum, og til succesfuldt at håndtere udfordringer som fødevare- og energisikkerhed, heldbreds- og aldringsudfordringer, samt miljøbeskyttelse. 

I en fælles udtalelse siger Matthew Scott og Niels Hersoug, direktører for DANTE, driftsorganisationen bag GÉANT:
”Denne store investering i global netværksteknologi er et væsentligt skridt, der støtter europæisk forsknings vigtige arbejde. Forskningsområder, fra jordobservation og vejrprognoser til kemi og neuroscience, vil kunne drage fordel af GÉANT netværket, og vi er spændte på at se, hvordan dette næste-generations-netværk vil fremme videnskaben".

Mere information