Skip to main content

Opgradering af Abacus giver nedetid i maj

By
21/04/2016 14:04

Syddansk Universitet udvider den nationale supercomputer Abacus 2.0 med yderligere 192 computerenheder. Opgraderingen medfører, at systemet bliver taget ud af drift i nogle perioder i maj.

Efter opgraderingen vil Abacus 2.0 have i alt 584 noder. 448 er såkaldte slim nodes, 64 er fat nodes, og 72 er udstyret med GPU-acceleration.

Samtidig med opgraderingen flyttes supercomputeren til et nyindrettet lokale på Syddansk Universitet i Odense.

Abacus 2.0 vil være utilgængelig for brugerne i følgende perioder:

  • 2.-13. maj 2016.
  • 23.-29. maj 2016.

Den anden periode kan blive forsinket, hvis der bliver opdaget problemer i testperioden mellem de to perioder.

Endvidere bliver systemet også lukket ned i op til otte timer den 26. april.

Den udvidede Abacus 2.0 åbner den 1. juni. Den 30. maj bliver den præsenteret på den nationale supercomputerdag på Syddansk Universitet.

Extension of Abacus 2.0 and Downtime in May

Temadag sætter supercomputere i fokus

Det nye rum til Abacus 2.0

Det nye rum til Abacus 2.0 bliver udstyret med hævet gulv.