Gå til hovedindhold

DeiC søger leder til eScience kompetencecenter

Kan du styrke dansk forsknings samlede eScience indsats?
Af
02/07/2014 12:07

Dette job er en unik mulighed for at spille en afgørende rolle i arbejdet med at løfte dansk eScience til et helt nyt niveau. Du skal stå i spidsen for opbygningen af et fælles nationalt og virtuelt eScience kompetencecenter, som udover forankring i Danish e-Infrastructure Cooperation (DeiC) også er tæt knyttet til alle universiteterne i Danmark. Du bliver en del af ledelsen i DeiC. 

Skab synergi og udbred kendskabet til mulighederne i eScience

Dit overordnede fokus bliver at skabe synlige synergieffekter på tværs af de danske eScience initiativer og aktiviteter – med det nye kompetencecenter som omdrejningspunkt. Din rolle er således ikke som forsker, men som facilitatoren, der forbinder fagområder og universiteter og får 1 + 1 til at give 3. Du kommer derfor til at være en del på farten mellem de danske universiteter. I overblik bliver dine opgaver at:

  • Opbygge et nyt fælles nationalt og virtuelt eScience kompetencecenter under DeiC
  • Sikre at centret er etableret, så det kan bidrage til at fremme udbredelsen af eScience i bredeste forstand
  • Udvikle og implementere de nødvendige værktøjer og administrative processer ift. opgaven
  • Sikre god og løbende dialog med alle relevante fagområder og universiteter
  • Bidrage aktivt til at sætte eScience på den offentlige dagsorden

Ansættelse sker på DTU, men placering kan efter nærmere aftale være på et andet dansk universitet.

Ansøgningsfrist 4. august 2014.

Læs mere og ansøg om stillingen på dtu.dk