Skip to main content

DeiC konference 2014 - Data vil være frie

DeiC konference 2014 åbnede i dag i Middelfart med 172 deltagere fra 30+ organisationer. Konferencens tema er "e-Infrastruktur - fundament for forskning og samarbejde".
By
30/09/2014 10:09

Bestyrelsesformand Børge Obel bød deltagerne velkommen med en gennemgang af DeiCs aktiviteter i det forgangne år og en opfordring til at arbejde med netværket under konferencen - det personlige netværk.

Data vil være frie - udfordringer og muligheder

Åbningstaler Frank Karlitscheck fra ownCloud lagde ud med at spørge forsamlingen hvor mange, der brugte Dropbox (ca. en tredjedel) og herefter for hvor mange dette også var i overensstemmelse med anbefalingerne fra den organisation de var ansat i (nærmest ingen). Med dette udgangspunkt blev udfordringer og muligheder med dataopbevaring og deling i skyen gennemgået nærmere.

Dilemmaet mellem at give brugerne det de ønsker (nemt tilgængeligt og brugervenligt) og have en sikker løsning. Brugernes ønske om at kunne samarbejde på tværs af organisationer og it-afdelingernes ønske om at have kontrol over serveren.

Konference i 3 spor

Konferencen fortsætter i 3 spor med fokus på "Teknik og Net", "Data" og præsentationer fra konferencens sponsorer.

Ud over en række spændende foredrag i sporene kan man opleve:

  • Lightning talks - korte præsentationer med fart på
  • Poster præsentation (i udstillingsområdet)
  • Rapperen Per Vers, der vil runde den første konferencedag af med en "Rap up" på konferencens temaer
  • En god konferencemiddag med masser af muligheder at tale med kollegerne
  • Paneldebat om datamanagement strategi
  • En afslutningskeynote med fokus på "den kosmiske forbindelse" 

Følg konferencen

Se billeder fra konferencen (opdateres løbende)

Følg konferencen på Facebook

Følg og bidrag til konferencen på Twitter med #DeIC2014