Skip to main content

International "networking" på TNC2014

By
02/06/2014 14:06

En håndfuld repræsentanter fra DeiC deltog den 19. - 22. maj i TERENA Networking Conference (TNC) i Dublin i Irland. 

TNC er den årlige konference for forskningsnet i Europa, der dog tiltrækker deltagere fra hele verden. Konferencen har fokus på forskningsnet, den teknologiske udvikling på net og tjenester, sammenhængen til øvrige e-Infrastruktur til forskning og undervisning, samt den politiske og ledelsesmæssige udvikling. 

Konferencen har omkring 600 deltagere fra hele verden, og er centrum for erfaringsudveksling på mange planer.

Konferencen starter med en række arbejdsmøder for nogle af de nedsatte Task Force under TERENA og slutter af med TERENAs generalforsamling. Det er en travl uge med mange formelle og uformelle møder med de internationale kolleger.

Det europæiske samarbejde under TERENA er et givtigt forum, der blandt andet har resulteret i tjenester som eduroam og FileSender.

"Bagmændene" bag disse to projekter fik i år tildelt TERENAs community award for indsatsen for det europæiske samarbejde. 

Fælles nordisk stand 

NORDUnets initiativ havde de 5 nordiske lande og NORDUnet i år en fælles stand "The Nordic Countries". 

Standen skulle illustrere det nordiske samarbejde om net og udvikling, og gav de nordiske talere mulighed for at uddybe deres præsentationer yderligere gennem demo'er på standen. 

Billeder

Martin Bech udarbejder altid en billedereportage fra konference. Det er efterhånden blevet en af de faste indslag, som deltagerne utålmodigt venter på bliver offentliggjort.

Reportagen indeholder kommentarer til både det faglige og sociale program. 

A personal account of the conference as seen by Martin Bech