Skip to main content

Estland kopierer WAYF

By
18/02/2013 13:02

Af Lene Rybner

Det estiske forskningsnet EENET har ikke bare brugt WAYF som model, men har opsat en teknisk kopi af WAYF i deres egen eID-føderation kaldet TAAT. 

Estland er et lille land med kun 1.34 mio indbyggere, og TAAT er tiltænkt mange offentlige institutioner – herunder også børnehaver. I alt regner man med at 1.200 institutioner skal kobles til. 

Samarbejdet omkring udviklingen af TAAT begyndte på TERENA-konferencen i 2011. Her viste EENET stor interesse for WAYF, og de greb bolden. For, som David Simonsen udtrykker det, 'Vi har selv modtaget meget hjælp igennem tiden og vil gerne kunne hjælpe andre på samme måde. Derudover er det også en investering i at opbygge et community – hvor vi kan dele viden, problemer og løsninger’. 

WAYF har således hjulpet EENET med systemarkitektur, opsætning og teknik og fået endnu en partner i den nyoprettede erfa-gruppe for WAYF-lignende systemer kaldet ’Hub and Spoke Discussion Club’ – hvor der foruden de danske og estiske repræsentanter foreløbigt også er deltagelse fra Holland, Spanien og Norge. 

TAAT blev lanceret i juni 2012 og har til huse i en gammel bank i den universitetsbyen Tartu, der ligger godt 200 km fra Tallinn. 

Deltagerne i den første Hub and Spoke Discussion Club (HSDC), afholdt i Tartu, Estland, i november 2012. Foto: David Simonsen