Gå til hovedindhold

GÉANT

GÉANT er den europæiske samarbejdsorganisation for e-infrastruktur og tjenester til forskning og uddannelse.
Billede
GÉANT logo low resolution
Foto: GÉANT

GÉANT udvikler og driver et højhastighedsnetværk, der forbinder europæiske forskningsnetværk med hinanden og med resten af verden. Endvidere koordinerer GÉANT en række EU-støttede udviklingsprojekter.

GÉANT ejes af 38 nationale forskningsnetværk fra europæiske lande, samt af NORDUnet, der repræsenterer de fem nordiske nationale forskningsnet.

DeiC anvender GÉANTs netværk til at give brugerne af forskningsnettet forbindelse til udlandet. Det sker via DeiCs forbindelse til NORDUnet.

Endvidere er DeiC aktiv i arbejdsgrupper, udvalg og udviklingsprojekter i GÉANT.

Formandsposter

  • Divisionsdirektør Martin Bech er formand for SIG-MSP (Special Interest Group on Management of Service Portfolios)
  • Sekretariats- og kommunikationschef Gitte Julin Kudsk er medlem af styregruppen for SIG-Marcomms (Special Interest Group on Marketing Communications)

DeiC er repræsenteret i udviklingsprojekterne med projektleder Tangui Coulouarn.

Revideret
17 apr 2024