IPv6 er implementeret på forskningsnettets produktionsnet, således at IPv6 og IPv4 kører ved siden af hinanden i backbone og i forbindelserne til NORDUnet.
Der er også etableret en række IPv6-peerings til andre danske internetudbydere gennem DIX’en.
Institutioner på forskningsnettet får som udgangspunkt tildelt en pulje af IPv6-adresser - en /48 (280 adresser). Den foreløbige tildeling kan ses på Allokering af IPv6-adresser. Spørgsmål om IPv6 kan stilles til forskningsnettets netdrift - netdrift@deic.dk.
Nyttige adresser
Navneservice Forskningsnettet tilbyder navneservice på 2001:878:0:100::2 og på 2001:878:0:e000::53
NTP Forskningsnettet tilbyder NTP på 2001:878:0:100::2
IPv6-projektet
Allerede i 1998 var forskningsnettet igang med IPv6 på produktionsnettet som det første forskningsnet i verden. Siden da har forskningsnettet tilbudt de tilsluttede institutioner adgang til IPv6.