Værd at vide om teknik og linjer
- Forskningsnettets SLA: Forskningsnettets SLA (Service Level Agreement) er den aftale, DeiC har med de tilsluttede institutioner, om hvilket serviceniveau de kan forvente på en række områder.
- Support og driftsmeddelelser: Kontakt DeiCs tekniske support om problemer på forskningsnettet.
- Trafik og linjebelastning: Der er mange måder at beskrive belastningen af de enkelte linjer i et net på. På forskningsnettet måles belastningen ved aktivt at spørge routerne om trafiktal for de forskellige linjer.
- Udlandsforbindelser: NORDUnet og GÉANT giver forskningsnettet forbindelse til resten af verden.
- Opkobling til SLS: Brugere, der anvender forskningsnettet til opkobling til Statens Lønsystem (SLS), behøver ifølge Økonomistyrelsen ikke at køre VPN, som det i øvrige tilfælde kræves ved opkobling fra "fremmede net".
- IPv6: IPv6 er implementeret på forskningsnettets produktionsnet, således at IPv6 og IPv4 kører ved siden af hinanden i backbone og i forbindelserne til NORDUnet.
DeiC udvikler og driver forskningsnettet, som er en landsdækkende netinfrastruktur, der forbinder universiteter og forskningsinstitutioner med højhastighedsnet til gavn for forskning og samarbejde.
Forskningsnettet sørger også for forbindelsen til andre nationale og internationale netværk, og binder således hele verden sammen med dit skrivebord eller laboratorieudstyr.
Du kan både anvende forskningsnettet som en internetleverandør og som leverandør af lukkede forbindelser.
Her får du de tekniske forklaringer samt mulighederne med de forskellige løsningsmodeller.
Forskningsnet som internetleverandør
Forskningsnettet er universiteternes og forskningsinstitutionernes internetleverandør. Nettet er baseret på to centrale routere, der placeret i Ørestaden og i Lyngby, og begge disse routere er forbundet til tilsvarende routere fra vores netleverandør, NORDUnet.
NORDUnet varetager opgaven med forskningsnettets internationale trafik: til de andre forskningsnetnet (herunder GÉANT, Internet2 osv.) samt international peering til det generelle internet.
Læs mere om udenlandsforbindelser her.
Hvert universitet har en forbindelse til hver af de to centrale routere. Forbindelserne føres forskellige veje gennem landet for at sikre bedst mulig redundans (se kortet).
På de fleste universiteter har forskningsnettet yderligere én eller to såkaldte smånet-routere, der tilsvarende er redundant forbundet til de centrale routere. Fra smånet-routerne etableres så 'last mile' forbindelser til de institutioner, der ligger i nærområdet, ligesom kollegier typisk sluttes til smånet-routerne. Last mile-forbindelserne er typisk ikke redundante.
De store institutioner (især universiteterne) håndterer selv, hvordan trafikken fordeles på nettet, idet de anvender routing-protokollen BGP.
Men mindre institutioner og især kollegier foretrækker normalt at forskningsnettet optræder som deres 'default gateway' - altså hoveddøren til internettet. En anden model kan være at forskningsnettet kommunikerer med en lokal router eller firewall hos institutionen.
Forskningsnettet er baseret på en fiber-infrastruktur, der dækker en stor del af landet. For at øge udnyttelsen af disse fibre anvendes CWDM eller DWDM, så én fiber kan transportere op til 88 individuelle kredsløb.
En del af disse anvendes til forskningsnettets egen internet-leverance, men de øvrige er til rådighed for de tilsluttede institutioner. Denne måde at bygge net på, sikrer at der altid er den allokerede kapacitet til rådighed, og at de øvrige kvalitetsparametre er tæt på ideelle: Lavest muligt delay, ingen pakketab, ingen jitter.
Forskningsnettet som leverandør af dedikerede punkt-til-punkt forbindelser
Mange institutioner har geografisk adskilte lokationer. Til at forbinde disse tilbyder forskningsnettet dedikerede punkt-til-punkt forbindelser, som typisk er i den højest opnåelige kvalitet, altså på optisk niveau, således at institutionen selv kan have f.eks. en MPLS-struktur oven på dette.
Forskningsnettet fokuserer på lavest mulige forsinkelse, højest mulige kvalitet og i praksis ubegrænset båndbredde. Denne type forbindelse kan etableres med beskyttelse mod nedbrud via redundans efter institutionens ønske.
Forbindelser af denne art leverer forskningsnettet langt flere af end selve internetforsyningen, der typisk kun er en eller to forbindelser til hele institutionen.
Disse forbindelser muliggør tidskritiske applikationer og konsolidering af serverinfrastruktur på færre adresser, samtidig med at de også kan bruges til f.eks. replikering mellem disksystemer, CTS-anlæg, alarm og meget andet. For tiden kan institutionerne vælge mellem forbindelser på 1Gbps, 10Gbps og 100Gbps, ligesom forbindelser kan krypteres på hardware-niveau. Andre behov kan formodentlig også imødekommes. Kontakt os om det.
Læs mere om de lukkede punkt til punkt-forbindelser her.
Der er ligeledes en række tjenester og muligheder tilknyttet forskningsnettet.
Netværkstjenester
Ud over netværkstilslutning tilbyder DeiC en række netrelaterede tjenester, brugerne kan vælge at anvende, når de er tilsluttet forskningsnettet, bl.a. navneservice, tidsservice, email, deling af store filer, Mit forskningsnet, iperf, MultiCast og DNSSEC.
Læs mere: Tjenster tilknyttet forskningsnettet.
Vær med til at bestemme
Hvis du er tekniker og arbejder med netværksinfrastruktur, så er arbejdsgruppen Net TekRef en mulighed for at blive klogere, dele erfaringer med andre og få direkte indflydelse på forskningsnettet. Via samarbejde bliver vi bedre hele tiden.
Læs mere: Net TekRef.
