Abstract:
Data er en værdifuld ressource for forskning og uddannelse. Det er ofte dyrt og besværligt at indsamle data, og datas værdi i forhold til at skabe ny viden bliver sjældent udnyttet fuldt ud. God praksis for datamanagement sikrer en høj kvalitet i beskrivelsen af data, så data kan udnyttes bedst og mest muligt.
Forskningsdagsordener om open science og open access tager den udfordring op.
- Open Science dækker, at forskningsdata, noter og andre forskningsproceselementer er frit tilgængelige på en måde, der understøtter genbrug, udbredelse og efterprøvelse af data og metoder, som forskningen bygger på. (https://www.fosteropenscience.eu/foster-taxonomy/open-science-definition)
Open science er værdiskabende både for forskning og samfund på kort og langt sigt. For forskning fordi Open Science understøtter gennemsigtighed, integritet, åbenhed, inklusion og samarbejde. Det har på langt sigt gavnlig effekt på kvalitet og effektivitet i forskning. Samfundsmæssigt understøtter Open Science efficiens, troværdighed, responsivitet og innovation i forhold til aktuelle og fremtidige udfordringer (http://ec.europa.eu/research/openscience/index.cfm).
Open Science og datamanagement promoveres i Danmark meget aktivt af Forsknings- og Innovationsstyrelsen og DeiC, mens det internationalt er EU, der med målrettede initiativer bl.a. Horizon2020 og etablering af europæiske research infrastructures og areas inden for en lang række videnskabsdiscipliner aktivt bakker op. Fra USA ser vi, hvordan administrative data stilles frit til rådighed for forskning og virksomheder ud fra den grundlæggende betragtning, at datas værdi skal kunne udnyttes. I Danmark har vi fra Digitaliseringsstyrelsen initiativet ’Offentlige data i spil’ og lov om videreanvendelse af data produceret af den offentlige sektor, der skal flytte os i den retning.
Rigsarkivet har med Dansk Data Arkiv siden 1973 stillet samfunds- og sundhedsvidenskabelige data til rådighed for forskere og studerende, som kan foretage nye analyser, kombinere og sammenkoble data eller blot lade sig inspirere til egne forskningsdesigns. Her har datagenbrug været understøttet længe før Open Science var et kendt begreb. Fra myndigheder har Rigsarkivet modtaget data fra it-systemer, der rækker tilbage til 1970’erne. Det betyder, at Rigsarkivet i dag kan stille digitalt skabte myndighedsdata (inkl. registre) rådighed for forskning, uddannelse, virksomheder og borgere.
Brugerservice for forskningsdata
Rigsarkivet stiller Danmarks største samling af spørgeskemabaserede forskningsdata indsamlet fra samfundsvidenskabelige og sundhedsvidenskabelige område til rådighed. Den største del af samlingen er Open Access.
Brugerservice for myndighedsdata
Rigsarkivet indsamler og bevarer både papirbaserede og digitalt skabte arkivalier fra offentlige myndigheder. Denne samling rummer et stort uudnyttet forskningspotentiale. En del af samlingen er frit tilgængelig, men for store dele af samlingen kræves adgangsansøgning.
Rigsarkivets arbejde med datamanagement
Rigsarkivet arbejder for at understøtte datamanagement i forskningsmiljøerne. I præsentationen vil vi beskrive vores erfaringer med datamanagement og kommende initiativer på området. Beskrivelse af data (datamanagement) er forudsætning for at gode brugerservices kan udvikles uanset om data er skabt i forskning eller administration. Brugerservices i anvendelse kan derfor ses som en vej til at vurdere kvalitet i datamanagement i før, under og efter forskningsprocessen.
Ved demonstration af de brugerservices, som Rigsarkivet tilbyder, vil præsentationen synliggøre effekter af høje standarder for datamanagement. Hermed understreges det tætte samspil mellem datamanagement, brugerservices og Open Science, som centralt element i e-Science.