Gå til hovedindhold

Abstract: Datamanagement i praksis

Abstract: Datamanagement i praksis, 4. oktober kl. 13:45 - 15:00

I regi af DEFF-projektet "Data Management i Praksis" er en række universitetsbiblioteker nu i tæt dialog med hver deres hold af forskere omkring deres håndtering af forskningsdata. En dialog der søger at forstå og hjælpe forskerne til optimal håndtering af deres forskningsdata. Et arbejde der uvægerligt også sætter fokus på brug og udbud af infrastrukturer.

Præsentationen vil bestå af tre oplæg:
Falco Hüser fra DTU's sektion for bibliometri og data management vil fortælle om udfordringer og muligheder i arbejdet med aktive forskningsdata hos DTU Space, hvor fokus ligger på håndtering af real-time data om geomagnetisme.

Rasmus Handberg fra Aarhus Universitet fortæller om samarbejdet med det danske Kepler-proekt om måling af stjerners og planeters størrelse ud fra teleskopbilleder fra Kepler-satellitten. Projektet sker i samarbejde med Stellar Astrophysics Centre, Aarhus Universitet og Det Kongelige Bibliotek, og fokus er på arkivering af forskningsdata med tilhørende metadata.

Katrine Gasser fra Statsbiblioteket og Ulrich Have fra Aarhus Universitet indgår i et projekt med Netarkivet. En udfordring ved netarkivet er brug og anonymisering af de personfølsomme oplysninger der ligger der, og som indgår i forskningsprojekter.

Revideret
26 aug 2016