DTU eScience Center blev åbnet i går på DTU Bibliotek samtidig med en udstilling om eScience. På udstillingen viser DeiC og en række DTU-institutioner eksempler på eScience.
Formålet med det nye center er at skabe en samlet indgang til den viden og de ressourcer om eScience, der findes rundt om på DTU. Men videndelingen er ikke begrænset til DTU, fortæller centerets leder, Kristian Kristensen fra DTU Compute:
"Vi skal blandt andet hjælpe forskere og studerende med at finde de bedste eScience-ressourcer. Her kommer vi til at trække på DeiC. I nogle tilfælde kan DeiCs supercomputer i Odense være den rigtige løsning, i andre kan det være PRACE-ressourcer. I nogle situationer kan vi have brug for at få kontakt til mennesker med konkret viden eller erfaring på et område. Det håber vi, DeiC også kan hjælpe med," siger han.
På DTU omfatter eScience fire hovedområder:
- Supercomputere (HPC, High Performance Computing)
- Big data analytics
- Datamanagement
- Visualisering
Ved åbningsarrangementet fortalte lektor Niels Aage fra DTU Mekanik om sine erfaringer med at bruge en stor supercomputer fra PRACE-samarbejdet (Partnership for Advanced Computing in Europe) til at modellere en flyvinge.
Professor Lars Kai Hansen fra DTU Compute talte om big data. Han tog udgangspunkt i begrebet Internet of Things (IOT) og førte det videre til Internet of Brains.
Han fortalte, at høreapparater om nogle år vil indeholde målere, der kan registrere aktivitet i hjernen. Dermed får vi adgang til endnu flere data – og dermed behov for at kunne behandle og analysere store datamængder.
Hvor kommer bananerne fra?
Professor Jørn Smedsgaard, DTU Food, gennemgik et konkret eksempel på behovet for forskningsdatamanagement: Når forskere skal vurdere, om bestemte ukrudtsbekæmpelsesmidler er skadelige, skal de samle data fra mange kilder: Dyreforsøg, data om landbrugets brug af midlerne, data om danskernes kostvaner.
Alle disse data findes spredt rundt i forskellige databaser og andre kilder.
"Den største udfordring er at gemme metadata. Det er ikke noget problem at lagre forsøgsdata. Men at registrere, hvad de indeholder, er vanskeligt. For eksempel viser metadata ofte, at bananer kommer fra Sverige. Det skyldes, at importøren er et svensk firma – men den oplysning kan ikke bruges, når man vil vide noget om, hvor de er dyrket," sagde han.
Disciplinen med at få styr på metadata og gøre det muligt at søge på tværs af data kaldes forskningsdatamanagement. Jørn Smedsgaard nævnte, at der et særligt behov for også at kunne søge i data, der indgår i tekster.
Udstillingen om eScience på DTU Bibliotek er arrangeret af DTU Compute, DTU Bibliometri og Datamanagement, DTU Systembiologi og DeiC. Den er åben frem til den 20. juni.
