DeiCs tjeneste til lagring og deling af forskningsdata, data.deic.dk, er baseret på software fra open source-projektet OwnCloud. Fremover vil den bygge på Nextcloud.
Bag Nextcloud står stifteren af OwnCloud-projektet, Frank Karlitschek. Han og andre udviklere har forladt OwnCloud og bygger videre koden fra projektet.
Data.deic.dk vil i den kommende tid opgradere fra OwnCloud 6 til Nextcloud 10.
Med data.deic.dk kan brugere lagre og dele data. Filer kan synkroniseres automatisk mellem enheder.
"Vi har brug for en reelt skalerbar 100 procent open source-løsning fra en pålidelig partner. Derfor opgraderer vi," siger divisionsdirektør Martin Bech, DeiC.
Opgraderingen vil gøre det lettere at skalere løsningen, så den kan håndtere større datamængder end i dag.
"Med opgraderingen slipper vi også for, at nye synkroniseringsklienter brokker sig over, at vi har en gammel serverversion - uagtet at vi ikke har konstateret nogen faktiske tekniske problemer med den," bemærker Martin Bech.
Læs mere
- The Danish research and education network moves from ownCloud to Nextcloud, blogindlæg fra Nextcloud
- Danish research and education network moves from ownCloud to Nextcloud, pressemeddelelse fra Nextcloud
- data.deic.dk