Gå til hovedindhold

Forskere lærer at programmere bedre

Projektet CodeRefinery skal øge kvaliteten af den software, forskere udvikler.
Af
10/05/2017 15:05
Deltagere i kurset
Forskere fra Danmark og Sverige deltager i CodeRefinery-kurset i Lyngby.
Radovan Bast underviser
Radovan Bast underviser i, hvordan udviklere bruger versionsstyring med værktøjet Git.

En snes forskere er i disse dage på kursus i at programmere på DTU i Lyngby. Forskerne deltager i et kursus under projektet CodeRefinery, som NeIC (Nordic e-Infrastructure Collaboration) har taget initiativ til.

Leder af kurset og CodeRefinery-projektet er Radovan Bast, der har en baggrund som kemiker. De fleste af deltagerne kommer også fra kemiverdenen, derudover deltager en humanist og et par forskere inden for materialevidenskab og fysik.

Formålet med kurset er at lære deltagerne at blive bedre til at udvikle software. De lærer best practices for systemudvikling og stifter bekendtskab med nyttige værktøjer.

"Der er plads til forbedring i meget af den software, forskere udvikler. Ofte er programmerne komplekse og ikke opbygget modulært," siger Radovan Bast.

Hans mål er at hjælpe deltagerne til at udvikle software, der kan vedligeholdes og genbruges. Programkoden skal være til at forstå, selvom der går to år, hvor man ikke kigger på den. Både den oprindelige udvikler og andre skal være i stand til at vedligeholde og genbruge programkode.

Læs mere