Professor Barend Mons holder åbningstalen ved DeiC konference 2017. Han skal tale om GO FAIR som en implementeringsmekanisme.
Barend Mons har tidligere været i Danmark og tale om sine holdninger til datamanagement i forskningsverdenen. Han var formand for højniveauekspertgruppen for European Open Science Cloud, men det hindrede ham ikke i at være kritisk over for opgaven:
"European Open Science Cloud er hverken European, open, science eller cloud," sagde han ved den lejlighed.
GO FAIR handler om at indføre de såkaldte FAIR-principper for datamanagement. Det vil sige, at data skal være FAIR (Findable, Accessible, Interoperable, Re-usable).
Hvordan det kan lade sig gøre i praksis, vil deltagerne på DeiC konference 2017 høre nærmere om, når Barend Mons går på scenen den 26. september kl. 10:45.
Konferencen finder sted på Comwell Kolding den 26.-27. september 2017.
Læs mere
- Data vil afløse den videnskabelige artikel, nyhed fra Barend Mons' besøg i Danmark i 2016
- DeiC konference 2017