Gå til hovedindhold

Mange brugere lagrer samtykke

Brugere, der lader WAYF lagre deres samtykke, logges typisk ind på deres tjenester på under et sekund.
Af
17/06/2015 15:06

86 procent af indlogningerne via WAYF gennem det sidste halve år kom fra brugere, der tidligere havde bedt systemet lagre deres samtykke. Dermed kom de typisk ind på den ønskede tjeneste på under et sekund.

Det fremgik af et indlæg, som lederen af WAYF, David Simonsen, holdt på forskningsnettenes internationale konference TNC15 i Porto, Portugal i denne uge.

Emnet var samtykke. En tjeneste som WAYF (Where Are You From) forbinder brugere med de web-tjenester, de vil ind på. Når brugeren beder om adgang til en tjeneste, sender WAYF en række informationer om brugeren til tjenesten. Det skal brugeren give sit samtykke til – og sådan har det været, siden WAYF gik i luften i 2008.

”Vi overvejede dengang at begrænse det, så brugeren kun skulle give sit samtykke, når vi udleverede følsom information. Men vi besluttede, at det var enklere at kræve samtykke, uanset hvilke oplysninger vi giver til tjenesten. Så er vi også sikre på, at vi overholder alle lovkrav,” sagde David Simonsen.

WAYF har for første gang offentliggjort en statistik over brugernes møde med samtykkedialogen. Den dækker 5,7 millioner indlogninger over det seneste halve år.

De 14 procent af brugerne, der ikke havde lagret et samtykke tidligere, blev mødt med spørgsmålet: Ville de give samtykke til at udlevere data til tjenesten? 70 procent svarede ja.

22 procent svarede ja og bad WAYF om at lagre samtykket til næste gang. Dermed ser de ikke samtykkespørgsmålet, næste gang de bruger tjenesten.

David Simonsen:

Vi har stillet vores system til samtykke til rådighed for andre organisationer, der bygger bro mellem brugere og tjenester.

David SimonsenIngen hindring i hverdagen

1 procent sagde nej til at give samtykke og kom dermed ikke ind på tjenesten, de havde prøvet at få adgang til.

Endelig forsvandt 7 procent af brugerne uden at klikke sig videre fra samtykkedialogen.

”Vi konkluderer, at brugerne ikke oplever kravet om samtykke som et problem i hverdagen. De fleste kommer hurtigt videre. De der svarer ja, bruger få sekunder på at overveje beslutningen. Omvendt bruger nej-svarerne længere tid, nogle over 45 sekunder, før de træffer deres valg,” sagde han.

Endvidere giver samtykkedialogboksen brugeren mulighed for at kontrollere sine data. På den måde kan brugeren opdage fejl i data og bede om at få dem rettet.

Decentral samtykkedialog

Siden WAYF gik i drift, har samtykkedialogen ligget på WAYF’s websted og med WAYF-logo. I fremtiden overvejer WAYF at gøre det muligt at lægge dialogen ud til institutionerne, der leverer identitetsoplysninger om brugerne.

”Vi vil gerne tilbyde en samtykkedialog, der har institutionens navn og logo, og som ligger på en URL hos institutionen. Det bliver en decentral samtykketjeneste, men lagrede samtykker vil fortsat ligge hos WAYF,” fortalte David Simonsen.