Supercomputeren sætter for alvor Danmark på verdenskortet, når det kommer til forskning og bearbejdning af enorme mængder biologiske data fra sundhedsområdet.
”Supercomputeren vil gavne sundhedsforskningen i Danmark og i sidste ende patienterne. Computeren kan eksempelvis hjælpe os med at udvikle medicin, der kan målrettes den enkelte patient. Det kan gøre behandlingen mere effektiv, fordi vi kan give patienterne lige netop den medicin, som er den rette for dem,” siger sundhedsminister Nick Hækkerup (S), som mener, at supercomputeren vil styrke Danmarks position inden for forskning på sundhedsområdet.
Nøglen til bedre sundhed og nye resultater skal findes i de enorme mængder data, som computeren skal analysere. Det er en hel ny måde at tænke big data inden for sundhedsområdet.
”Den enkelte patient vil i fremtiden i langt højere grad blive karakteriseret ved hjælp af DNA data, der beskriver vores arveanlæg, og hvordan de ændrer sig gennem livet. Det kræver en kraftfuld computer at få noget ud af disse data og især at få dem integreret med de sundhedsdata, som Danmark har været enestående til at indsamle gennem mange år. Med vores nye supercomputer bliver det muligt at analysere data meget hurtigere end tidligere, således at det i tide kan komme den enkelte patient til gavn,” siger Søren Brunak, professor og centerdirektør på DTU.
DNA-baseret diagnostik kan på længere sigt være med til at forandre den måde, man behandler sygdomme på. Dosering af medicin kan i langt højere grad afpasses efter specifikke DNA-strukturer, og her kan supercomputeren være med til at gøre medicinering mere effektiv og individbaseret.
Boom i vækst og arbejdspladser
Med erhvervelsen af den nye supercomputer bliver der samtidig også skabt en unik platform for vækst og nye arbejdspladser inden for pharma- og life science-området. Hos DTU regner man med, at op mod 500 brugere fra hele verden vil gøre brug af supercomputeren og dens regnekraft. Peter Løngreen, chefkonsulent på DTU og en af hovedmændene bag supercomputeren, forventer at supercomputing på nye data på sigt vil være med til skabe mange nye arbejdspladser i sundhedssektoren.
”Når supercomputere som denne her for alvor rykker ind i sundhedssektoren, regner vi med, at det vil skabe mange nye job. Det vil være en blanding af jobfunktioner på tværs af IT og sundhed. Softwareløsninger bliver typisk udviklet i det private, men partnerskaber med det offentlige vil også vinde frem,” forklarer Peter Løngreen.
Hos Københavns Universitet ser man også positivt på samarbejdet mellem de mange parter, som vil muliggøre at både forskermiljøet, sundhedssektoren og erhvervslivet kan drage stor nytte af computeren:
”I vores uddannelse af kandidater og ph.d.er i bioinformatik er det vigtigt for os at have adgang til kraftige computere. De færdiguddannede kandidater får desuden mulighed for at bruge computeren, når de senere får arbejde på et hospital eller i en virksomhed. På den måde kommer det hele miljøet til gode,” siger Anders Krogh, professor i Bioinformatik ved Biologisk Institut på Københavns Universitet.
DeiC - Danish e-Infrastructure Cooperation – har til formål at understøtte Danmark som eScience nation gennem levering af e-Infrastruktur til forskning og forskningsbaseret undervisning. Også her er man stolte af at være med til at finansiere det vigtige projekt:
”Muligheden for at kunne anvende High Performance Computing er vigtig for dansk forskning - ikke mindst på LifeScience området. Fra DeiCs side, er vi glade for at være med til at understøtte og koordinere en stor national satsning, og gøre den til en facilitet til gavn for alle forskere på dette vigtige område,” siger Børge Obel, Bestyrelsesformand for DeiC, Aarhus Universitet
Kontakt
Børge Obel, Bestyrelsesformand for DeiC, Aarhus Universitet, Tlf: 87 16 48 35 - bo@icoa.au.dk