Af
Af projektleder Helle Meldgaard, sekretariatsbistand til eScience komitéen
eScience komitéen er kommet godt fra start og har nu afholdt to møder.
Den nærmere rolle for komitéens medlemmer er, at repræsenterer forskerne på de enkelte universiteter indenfor alle fagmiljøer. Det betyder bl.a., at der skal skabes en dialog med universitetsledelserne og forskningsmiljøerne om DeiC’s aktiviteter, ligesom der også ad denne kanal kan bringes ønsker frem til DeiC. eScience komitéen har en rådgivende rolle i forhold til DeiCs bestyrelse.
Der arbejdes lige nu med flere opgaver:
- Input til det nationale High Performance Computing (HPC) Center på SDU.
- Forslag til modtagere af, og hjælp til distribution af et spørgeskema til forskere på de enkelte universiteter. Spørgeskemaet har til formål at afdække ”anvendelsen af digitale ressourcer i dansk forskning”. Input fra dette skal bruges til en diskussion af DeiC’s fremtidige aktiviteter. Skemaet vil fokusere på tre emner: Metoder og værktøjer, behov for regnekraft, lagring og deling af data og ønsker til kompetenceudvikling/uddannelse indenfor feltet. Skemaet udsendes i regi af DeiC eScience kompetencecenter i samarbejde med DigHumLab.
- Forslag til opbygning af platform på DeiC’s web med en oversigt over alle relevante PhD kurser og andre forskerkurser, som har fokus på HPC/eScience/forskningsinfrastrukturer.
- Med afsæt i det succesfulde seminar i foråret om ”digitale metoder i humanistisk forskning” som DeiC arrangerede i samarbejde med Det Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet og DigHumLab vil DeiC forsøge at etablere i hvert fald ét seminar på hvert universitet med inout fra eSciencekomiteen. Formålet er at synliggøre muligheder med forskningsinfrastrukturer og styrke de lokale forskernetværk ligesom DeiC ad denne kanal også kan blive klogere på forskernes ønsker til os.
- Der arbejdes med organiseringen af et kommende nationalt DeiC eSciencekompetencecenter, som skal samle, koordinere og vejlede om anvendelse af forskningsinfrastrukturer ligesom opgaven bliver at synliggøre og udbrede kendskabet til mulighederne.