Konsortiet bag projektet er stort: Syv universiteter og højere læreanstalter, tre store kulturinsitutioner og et forskningsnet (DeiC)– og de er nået rigtigt langt i realiseringen af de ditto store visioner. Tæt på 600.000 timers lyd fra hhv. DRs radioarkiv og Statsbibliotekets mediesamling er allerede nu tilgængelig for udvalgte forskere og forskningsprojekter, og volumen vokser stadigt.
Med udløbet af projektperioden i 2013 vil alle landets studerende og forskere via WAYF således have adgang til over 1 mio. timers udsendelser fra danske public service kanaler og kommercielle/nonkommercielle lokalradioer. Det er den største samling af talt lyd i Danmark og en af de største lydsamlinger internationalt.
Nøglen til den imponerende samling er metadata i form af digitaliserede sendeplaner og programdata helt tilbage fra 1925. Det er dem, der for alvor gør de store mængder lyd tilgængelig ved at gøre det muligt at søge på en udsendelses titel, udsendelsestidspunkt, navnet på kanalen/stationen den er sendt på mm. Det er de selvsamme data som i første omgang forskere og studerende beriger, når de annoterer og arbejder med lydmaterialet. Senere – når en mere granulleret adgang er implementeret – er håbet at trække radiohistorisk interesserede lyttere ind i loopet og få dem til også at bidrage til viden om udsendelserne.
CHAOS og LARM
Til at holde styr på de store datamængder, forskellige datatyper og metadataskemaer har konsortiet brugt mange ressourcer på at udvikle den robuste objekthåndteringsplatform CHAOS - Cultural Heritage Archive Open System. Den er generisk i den forstand, at den gennem et API-lag kan servicere en vilkårlig brugergrænseflade. Oven på CHAOS ligger den communityudviklede grænseflade – eller workspace – larm.fm (navnet er også webadresssen).
Fritekstsøgning: Generel søgning på specifikt søgeord og visning af hits (ikonerne angiver, at hits er dels lydfiler og dels metadata i form af sendeplaner, der både findes som OCR-tekstfiler og PDF (originaler hvor man kan se fx håndskrevne rettelser i, som ikke kan aflæses via OCR-scanning – det viste eksempel er fra 1945).
Med larm.fm kan forskere og studerende nemt dele data og samarbejde direkte i workspacet. Forskningsprojekter kan fx oprette projektmapper, hvor deltagerne samler og metadaterer relevante lydkilder, og man kan inden for et projekt vælge at annotere på baggrund af projektspecifikke metadataskemaer og vælge om projektmetadata skal være tilgængelige for andre.
Annoteringer på timelines og i flere spor, alt efter typen af annotering. Tidslinjen kan strækkes og sammentrækkes alt efter hvilken detaljeringsgrad man arbejder med i annoteringsprocessen. Annoteringen kan læses direkte i tidslinjen.
Muligheden for online at arbejde sammen på en fælles pulje af kildematerialer varsler nye vinde inden for forskningen: “Understøttelsen af kollaborative arbejdsformer åbner for typer af forskningssamarbejder, som hidtil ikke har været særlig udbredte inden for store dele af humaniora, hvor traditionen for individuel forskning og individuel produktion af forskningsartikler står stærkt.” siger LARM-projektleder Bente Larsen fra IKK /Institut for Kunst og Kulturvidenskab på Københavns Universitet.
Tilsvarende åbner workspacet også nye muligheder i undervisnings- og formidlingssammenhænge. En underviser kan fx oprette en projektmappe, som det virtuelle laboratorium, hvor de studerende og underviseren lytter, samarbejder, kommenterer og deler metadata om udsendelserne, der indgår i undervisningen.
Om udviklingen siger Bente Larsen: “Vi har ikke som forventet udviklet meget specialiserede værktøjer til analyse af lyd, og det skyldes dels ambitionen om at tilgængeliggøre den radiofoniske kulturarv for alle forskere og studerende, en ambition, der kalder på udviklingen af en generelt anvendelig brugergrænseflade, og dels den erkendelse at forskere i forvejen arbejder med de højt specialiserede værktøjer til analyse af lyd, som de foretrækker. En bestræbelse er derfor at få larm.fm til at snakke sammen med de mest anvendte af disse værktøjer, dvs. understøtte nem eksport og import af data.”
I løbet af kort tid kan LARM-brugerne uploade og downloade alle typer af filer (lyd, billede, tekst) som metadata til arkivets lydkilder. Da larm.fm er forberedt til at kunne tilgængeliggøre alle audiovisuelle kilder som stream, er inkludering af video er derfor et muligt next step afhængigt af, hvor brugerne bærer udviklingen hen.
Fremtiden for infrastrukturen
Den communityudviklede grænseflade larm.fm, der disse dage lanceres, og som er en del af LARM-projektets leverancer, er blot den første i rækken af mulige fremtidige communities, der hver med deres specialiserede workspace kan drage nytte af infrastrukturen. LARM-projektet har således investeret i en infrastruktur, som så vidt muligt er fremtidssikret og rækker ud over projektet selv.
Community-baseringen er helt afgørende for videreudviklingen af larm.fm, når LARM skal sikres fortsat drift og udvikling efter projektbevillingens udløb i juni 2013. Som projektlederen på LARM udtrykker det:
“LARM har uden tvivl bidraget væsentligt til udviklingen af CHAOS og også til udviklingen af funktionaliteter på andre brugergrænseflader baseret på CHAOS (fx danskkulturarv.dk), men communities virker jo begge veje, og vi forventer at nye projekter på CHAOS bidrager til videreudvikling af larm.fm.”
Infrastrukturen og mulighederne er der nu. Iflg. Bente Larsen er den store udfordring derfor, at der skal tiltrækkes nye brugere – nye communities: “Inden for en overskuelig fremtid vil man selv kunne oprette sig som bruger i larm.fm via WAYF, men det er ikke i sig selv nok. LARM arbejder derfor på en række tiltag, som skal skabe interesse for LARM og ikke mindst for den fantastiske fond af kilder til den auditive kulturarv, vi har tilgængeliggjort. Og her er det værd at huske på, at LARM ikke kun er for “lydnørder” eller folk med specifik interesse for auditiv kulturarv – mange fag vil kunne finde kildematerialer her, og inden for en dansk kontekst danne sig overblik over historiske forandringer i synet på emner inden for netop deres fag.”
Konsortiet bag LARM: Københavns Universitet, Roskilde Universitet, Syddansk Universitet, Aalborg Universitet, Aarhus Universitet, Det Informationsvidenskabelige Akademi, Danmarks Radio, Statsbiblioteket, DeiC, Designskolen Kolding og Danmarks Mediemuseum.
Der er indtil videre indgået aftale med Copydan om adgang for deltagere i LARM-projektet og et begrænset antal øvrige brugere fra LARM-institutionerne. Adgangen kræver en aftale mellem din institution og WAYF-sekretariatet (LARM-WAYF-aftalen). Hvis din institution har indgået LARM-WAYF-aftalen, opretter IKK /Institut for Kunst og Kulturvidenskab på Københavns Universitet indtil videre brugernavne/passwords til de enkeltbrugere manuelt.