Gå til hovedindhold

Nyhedsbrev marts 2018: Udnyt nordiske supercomputere | WAYFs nye platform er sikker | DeiC ansætter sikkerhedskonsulent

Nyhedsbrev fra DeiC, Danish e-Infrastructure Cooperation, marts 2018.
Af
22/03/2018 15:03

Velkommen til dette forårsnyhedsbrev, hvor vi fortæller om de første resultater af Dellingr-projektet. Vi inviterer til NORDUnet-konference i Helsingør til september, og PRACE inviterer til at søge om regnekraft på nogle af Europas største supercomputere. DeiC har ansat en ny sikkerhedskonsulent i DKCERT, og en stilling som kommunikationskonsulent i DeiC og DKCERT er slået op.

God fornøjelse med læsningen!

Nyhedsbrevet sendes også på mail til tilmeldte abonnenter. Du kan til- og afmelde dig nyhedsbrevet pr. mail på denne side:


Nordiske forskere udnytter supercomputere på tværs af landene

De første forskningsprojekter har anvendt supercomputere i de nordiske lande via Dellingr-projektet. Tre forskningsprojekter fra de øvrige nordiske lande har fået tildelt regnekraft på DeiCs supercomputer Abacus 2.0, og to danske forskningsprojekter har kørt på supercomputere hos vores nordiske naboer.

Logo for NORDUnet Conference 2018NORDUnet konference 2018: Tilmeldingen er åben

Få rabat ved tilmelding inden den 1. maj. Det er nu muligt at tilmelde sig dette års NORDUnet konference NDN2018. Konferencen afholdes den 18.-20. september 2018 i historiske omgivelser på Kulturværftet i Helsingør med udsigt til Kronborg.

Sikkerhedseksperter blåstempler WAYFs nye software

WAYF har ladet et tysk sikkerhedsfirma tjekke sikkerheden i den software, der skal drive platformen fremover. Det tyske firma Hackmanit GmbH har afsluttet sin efterprøvning og analyse af sikkerheden i den nye føderationsplatform, som WAYF har udviklet. Resultatet er opmuntrende og giver kun anledning til mindre justeringer af programkoden.

logo for PRACESøg om gratis regnekraft på Europas største supercomputere

PRACE indkalder ansøgninger fra forskningsprojekter, der kan udnytte nogle af de største supercomputere i Europa. Danske forskere kan søge om gratis regnetid på de supercomputere, der indgår i det europæiske samarbejde PRACE (Partnership for Advanced Computing in Europe). Der er ansøgningsfrist den 2. maj.

DeiC konferencen 2017Programmet for DeiC konference 2018 tager form

Arbejdet med at sammensætte et interessant program for årets DeiC konference er godt i gang. Programkomiteen har afholdt sine første to møder. Allerede nu er den nået langt med planlægningen af det faglige program. Temaet for konferencen er "Building the digital infrastructure for future research".

Kort over it-servicesBrugere skaber grafisk overblik over DeiC-tjenester

To brugere af DeiCs tjenester har udviklet en visuel oversigt, der skal gøre det lettere for forskere, undervisere og studerende at finde frem til tjenester, der løser deres behov. Oversigten har form af et kort, som man klikker sig igennem.

DeiC søger en kommunikationskonsulent

Indsigt i digital infrastruktur og informationssikkerhed er blandt kravene til en kommende kommunikationskonsulent hos DeiC. DeiC har opslået en ledig stilling som kommunikationskonsulent. Vedkommende skal arbejde halvdelen af tiden med opgaver for DeiC generelt, mens den anden halvdel er afsat til information om it-sikkerhed for DKCERT.

Johnson Akpotor ScottDeiC ansætter Johnson Scott som sikkerhedskonsulent i DKCERT

DeiC har ansat Johnson Akpotor Scott som sikkerhedskonsulent i DKCERT, der overvåger sikkerheden på forskningsnettet. Johnson Akpotor Scott kommer fra en stilling som sikkerhedskonsulent hos Verizon i Tyskland. Han er bachelor i it og har en lang række certificeringer inden for it-sikkerhed.


DeiC årshjul Årshjul

For at sikre sammenhæng i de strategiske og administrative opgaver i DeiC arbejder vi efter et årshjul. Årshjulet viser sammenhængen mellem bestyrelsens, ledelsens og organisationens opgaver inden for disse områder:

  • Strategi, strategiske handlingsplaner, drifts- og projekthandleplaner.
  • Budget og opfølgning.
  • Information - årsrapport, interne informationsmøder, møder med interessenter og den årlige konference.

Årshjul 2018


eScience Vidensportal

Brug DeiC eScience Vidensportal

På DeiC eScience Vidensportal finder forskere og andre interesserede råd og vejledning om eScience.

eScience Vidensportal | Træningskurser

Træningsportalen på DeiC eScience Vidensportal indeholder en løbende oversigt over kurser om eScience.


Søg støtte til kurser i eScience

Ratatosk Mobility Enhancement Programme under NeIC (Nordic e-Infrastructure Collaboration) støtter kompetenceudvikling for ansatte ved nordiske forskningsinstitutioner inden for forskning og/eller personer, der arbejder med forskningsstøtte. Formålet er at øge viden og brug af eKompetencer inden for e-infrastruktur og eScience.

Ratatosk-programmet anvender to metoder til at nå målet:

  • Rejsestipendier til kursister og ansatte ved nordiske forskningsinstitutioner.
  • Rejsestipendier til undervisere, der erlægger undervisning i regi af eKompetencer – således at kurset flytter derhen, hvor eKompetenceudviklingen efterspørges.

Universitetsansatte som forskere og andet personale samt ansatte ved e-infrastrukturorganisationer med behov for viden inden for e-Infrastruktur er velkomne til at søge om rejsestipendie under Ratatosk Mobility Enhancement Travel Grant.

Der er løbende ansøgningsrunder for Course Mobility. Her kan undervisere søge om midler til at udbyde kurser for alle nordiske universitetsansatte såsom forskere og andet personale, samt ansatte ved e-infrastrukturorganisationer.

Det er udelukkende muligt at søge om støtte til kurser, der udbydes på NeIC Training Calendar.


Podcasts om Supercomputing i Danmark

Podcastserien Supercomputing i Danmark fortæller om forskeres praktiske erfaringer med at anvende supercomputere.

Bliv pilotprojekt på Abacus, SDU

DeiC Nationale eScience Center på Syddansk Universitet tilbyder support til at få nye HPC-brugere i gang. Forskere på danske universiteter kan ansøge om at et projekt bliver et DeiC National Pilot Projekt på DeIc National HPC Center, SDU. Et nationalt eScience-projekt vil få gratis teknisk support og regnetimer.

Bliv pilotprojekt på Computerome, DTU

DeiC National eScience Center offers support to get new HPC users started. Researchers at any Danish university may submit a call of interest for a project to become a DeiC National eScience Pilot Project at DeiC National LifeScience Supercomputer, DTU. A national eScience pilot project is granted up to forty hours of technical support and 10,000 compute node hours.


Gratis kurser til speciale-/ph.d.-studerende via PRACE

Danmarks medlemskab af PRACE giver mulighed for gratis kurser for studerende og forskere på danske institutioner.



Følg DeiC på de sociale medier

Du kan også følge DeiC via Facebook, Twitter og LinkedIn.

Vi deler små og store nyheder og aktiviteter fra ind- og udland, os selv og samarbejdspartnere.