Gå til hovedindhold

Nyhedsbrev oktober 2015: Vidensportal åbner | Konference satte rekord | Kulturarvscluster indvies

Af
19/10/2015 16:10

Nyhedsbrev fra DeiC - Danish e-Infrastructure Cooperation - oktober 2015

I dette nyhedsbrev fra DeiC fejrer vi åbningen af DeiC eScience Vidensportal. Portalen blev lanceret på årets DeiC konference i Middelfart. Den er tænkt som en central kilde til information om eScience i Danmark.

Vi kan også fejre, at den tredje af DeiCs nationale supercomputersatsninger åbner i dag. DeiC Nationale Kulturarvscluster bliver placeret på Statsbiblioteket i Aarhus.

God fornøjelse med læsningen!

Nyhedsbrevet sendes også på mail til tilmeldte abonnenter. Du kan til- og afmelde dig nyhedsbrevet pr. mail på denne side:

Tilmeld/afmeld nyhedsbrev

DeiC eScience VidensportalVidensportal om eScience åbner

DeiC Kompetencecenter lancerer DeiC eScience Vidensportal. Portalen skal udbrede viden om, hvordan forskningen kan anvende it.

DeiC Kompetencecenter ønsker at gøre Danmarks eScience-ressourcer og kompetencer tydelige for alle på tværs af universiteter og fagdiscipliner. Det skal den nationale eScience Vidensportal hjælpe med til.

Vidensportal om eScience åbner

Logo kulturarvsclusterKulturarvscluster åbner i dag

DeiC Nationale Kulturarvscluster, Statsbiblioteket, indvies officielt i dag, den 19. oktober i Aarhus.

Kulturarvsclusteret er Danmarks første nationale supercomputeranlæg med direkte adgang til store mængder af den digitale danske kulturarv. Det er det tredje og sidste af de planlagte supercomputercentre, som DeiC har taget initiativ til.

Supercomputeren er finansieret i et samarbejde mellem DeiC og Statsbiblioteket.

Kulturarvscluster åbner 19. oktober

Pilotprojekter analyserer kuldioxid og forskercitater

De første pilotprojekter på DeiC Nationale HPC Center, SDU, er i gang. Forskere fra Copenhagen Business School vil blandt andet se på, hvad det medfører for spredning af viden, når forskere flytter rundt mellem institutter. Klimaforskere fra Københavns Universitet undersøger, hvad klimaforandringer betyder for, hvor gode planter er til at optage kuldioxid.

Pilotprojekter analyserer kuldioxid og forskercitater

Konference satte rekord

Med 185 deltagere blev årets DeiC konference den hidtil største, både sammenlignet med tidligere DeiC-konferencer og de foregående Forskningsnetkonferencer.

Tilhørerne blev præsenteret for et bredt udvalgt af præsentationer inden for DeiCs tre hovedområder: Forskningsnettet, supercomputing og datamanagement.

Hvis du ikke havde mulighed for at deltage, kan du se en række af indlæggene på video. Endvidere er der også præsentationsmateriale i PDF-format til mange af indlæggene. Det hele findes via programoversigterne for konferencens to dage:

Program fra tirsdag den 6. oktober

Program fra onsdag den 7. oktober

NORDUnet-kortForskningsnettet bliver livline for DMI's supercomputer i Island

Når Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) placerer sin supercomputerinstallation i Island, bliver netværksforbindelsen afgørende. DeiC, NORDUnet og islandske RHnet leverer den livline, der forbinder meteorologerne i Danmark med den nye supercomputer.

Hos DMI er supercomputeren en uundværlig del af driftsapparatet. Uden supercomputer, ingen vejrudsigter.

Derfor havde folkene hos DMI mange overvejelser om driftsstabilitet og sikkerhed, før de traf beslutningen om at placere afløseren for instituttets nuværende supercomputer i Island.

Forskningsnettet bliver livline for DMI's supercomputer i Island

Video om arkæologiVideo: Arkæologer udnytter eScience

Udgravningen ved Alken Enge er det største samlede fund af krigere fra jernalderen. Forskere fra Moesgaard Museum benytter avanceret 3D-visualisering til dokumentation af udgravningerne.

En video på DeiC eScience Vidensportal gennemgår de muligheder, eScience giver arkæologien.

Arkæologer udnytter eScience

NORDUnet får knudepunkt i Geneve

NORDUnet har åbnet firmaets første netværksknudepunkt i Centraleuropa. Det nye PoP (Point of Presence) i Geneve forbinder NORDUnets brugere med både CERN (the European Organization for Nuclear Research) og en række andre netværksudbydere.

NORDUnet får knudepunkt i Geneve

Forsiden på DeiC Servicekatalog 2015Katalog samler DeiCs tjenester

DeiC har netop udsendt første version af DeiC Teknisk servicekatalog.

Det er et katalog over alle de tjenester, DeiC tilbyder den danske forsknings- og uddannelsesverden.

Kataloget er primært tiltænkt de it-ansvarlige på universiteterne. De får her en systematiseret oversigt over, hvad deres institution kan bruge DeiC til. Men andre er også velkomne til at læse med.

Fremover vil DeiC Teknisk servicekatalog udsendt i ny version en gang om året. En opdateret version kan altid findes på www.deic.dk.

Download DeiC Teknisk servicekatalog (PDF-format)

Evalueringsrapport er færdig

Det internationale evalueringspanel der har fået til opgave at evaluere DeiC, har udsendt sin evalueringsrapport. Den kan hentes her på webstedet.

Rapporten er suppleret med et indledende notat fra DeiCs bestyrelse.

Evalueringsrapport er færdig

RUC samler sine videoer med Kaltura

Roskilde Universitet placerer alle sine videoproduktioner i systemet Kaltura fra DeiC. Det giver sikkerhed, stabilitet og styr på ophavsretten.

DeiC leverer Kaltura som en tjeneste, som NORDUnet står for driften af. Den kombination var en vigtig årsag til, at Roskilde Universitet valgte Kaltura.

Kaltura er et videoserversystem, hvor RUC kan placere sine videoer og beskrive dem med metadata. Når en medarbejder har lagret en video på systemet, kan den ses via en særlig videoportal eller indlejres i websider. Videoer kan også integreres i RUC’s LMS (Learning Management System), Moodle.

RUC samler sine videoer med Kaltura

DeiC årshjul

For at sikre sammenhæng i de strategiske og administrative opgaver i DeiC arbejder vi efter et årshjul. Årshjulet viser sammenhængen mellem bestyrelsens, ledelsens og organisationens opgaver inden for

  • Strategi, strategiske handlingsplaner, drifts- og projekthandleplaner.
  • Budget og opfølgning.
  • Information - årsrapport, interne informationsmøder, møder med interessenter og den årlige konference.

Årshjul 2015

Til kalenderen - konferencer på vej

The 12th IEEE International Conference on e-Science

Baltimore, Maryland, USA, 2016 - dato ikke fastsat endnu.

TNC16

12.-16. juni 2016, Prag, Tjekkiet

eSciencekurser og seminarer

Seminarer på vej fra DeiC eScience Kompetencecenter

  • Visualisering af data i humanistisk og samfundsvidenskabelig forskning og undervisning
    2. december 2015, Det Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet
  • Temadag om "jura i forskningen" i samarbejde med bl.a. UBVA (Udvalget til Beskyttelse af Videnskabeligt Arbejde). DeiC Kompetencecenter inviterer forskere og andre til at indsende spørgsmål og problemstillinger som et led i planlægningen. Se invitationen her.
  • Kom i gang med supercomputing - seminar/workshop i samarbejde med DTU, SDU og SB
  • Visualisering af forskningsdata - seminar/workshop i samarbejde med ITU og KU

Gratis kurser til speciale-/ph.d.-studerende via PRACE

Danmarks medlemskab af PRACE giver mulighed for gratis kurser for studerende og forskere på danske institutioner.

PRACE Training Portal

Øvrige kurser og seminarer

GÉANT Testbeds Service Tech+Futures Workshop

20.-22. oktober 2015, NORDUnet, Kastruplundgade 22, 1., Kastrup

Danske ph.d.-kurser kan findes i en fælles database på PhD Courses in Denmark. Søg fx. på "computing" eller "datamanagement".

Nationale kurser

CLARIN-DK: Kurser inden for digital humaniora og CLARIN-EU: Events

DigHumLab: Kurser inden for digital humaniora

Kurser om jura

Ophavsretten får større og større betydning for både forskere og undervisere. Udvalget til Beskyttelse af Videnskabeligt Arbejde (UBVA) udbyder også i 2015 en række relevante kurser som fx:

Grundkurser i ophavsret 2015

Kurser om forskning, etik og jura 2015

Kurser om ophavsret, databaser og licensaftaler 2015

Oversigt over kurser

DeiC eScience Kompetencecenter opdaterer løbende informationer om relevante kurser og seminarer inden for eScience.

eScience-seminarer og kurser

Følg DeiC på de sociale medier


Du kan også følge DeiC via LinkedIn, Facebook og Twitter.

Vi deler små og store nyheder og aktiviteter fra ind- og udland, os selv og samarbejdspartnere.

Facebook
LinkedIn
Twitter