Konferencested
- Comwell Kolding Skovbrynet 1, 6000 Kolding
- Telefon: (+45) 76 341 100
- Læs mere om Comwell Kolding her.
Hvis du ankommer med tog, er nærmeste togstation Kolding Banegård. Der er ca. 1,2 km fra Kolding Banegård til Comwell – en gåtur på ca. 15 minutter. Ruteanvisning finder du her.
Hvis du er i bil, kan du tage enten E20 eller E45 afhængig af kørselsretning. Der er gratis parkering på Comwell Kolding – du skal blot huske at registrere din nummerplade på Comwell’s Q-PARK tablets, som du finder i lobbyen på hotellet. Parkering er tilladt i maks. 1 time med korrekt indstillet P-skive.
Overnatning: I forbindelse af konferencen benytter DeiC sig af to hoteller til overnatning:
- Comwell Kolding, Skovbrynet 1, 6000 Kolding,
- Hotel Kolding, Banegårdspladsen 7, 6000 Kolding
Konferencen starter med registrering og morgenkaffe kl. 9.00, og kl. 10.00 er der velkomst ved DeiCs Direktør, Gitte Kudsk.
Registrering og udlevering af navneskilte
Registrering og udlevering af navneskilte finder sted i DeiCs Konferencereception i foyeren. Det er foran Sal D (ved udstillingsområdet) fra kl. 9:00 den 29.-30. oktober.
Forplejning finder sted i Restaurant Trompetéren. I pauserne serveres kaffe/the/vand i udstillingsområdet i foyeren. Morgenmad serveres fra kl. 06:30-10:00 også i Restaurant Trompetéren.
Årets underholdning & konferencemiddag
Efter tirsdagens sessioner serveres der drinks og snacks i hotellets fællesområde. Her har du mulighed for at nyde uformelt samvær med dine kollegaer og dit netværk. Herefter glæder vi os til at byde velkommen til et show med Huxi Bach, samfundskommentator, satiriker og podcastvært i ‘Ubegribeligt’. Showet følges af den officielle konferencemiddag kl. 19.30. Middagen kræver tilmelding, og hvis du endnu ikke har tilmeldt dig, kan det stadig gøres ved at skrive til konference@deic.dk.
Særlige hensyn angående forplejning ved middagen
Har du angivet i din tilmelding, at du har allergi eller andre ønsker i forhold til mad, skal du, når du sætter dig til bords, gøre opmærksom på dette til tjeneren, der serverer for dig. Når først middagen går i gang, er det ikke muligt at ændre på menuen. Har du ikke fået angivet allergier eller kostmæssige præferencer ved tilmelding, skal du henvende dig i receptionen ved ankomst.
Hvis du ønsker middag i Comwell’s restaurant den 28. oktober (på egen regning), skal du kontakte receptionen på Comwell Kolding på mail: Hotel.kolding@comwell.com eller på tlf.: 76341100.
Morgenløbetur til de friske
Da ingen jo har godt af at sidde ned alt for længe ad gangen, sørger vi i år for lidt fysisk adspredelse. Derfor inviterer vi i år alle, der har lyst til at starte konferencens 2. dag med en morgenløbetur i de flotte omgivelser. DeiCs egen hyggemotionist, Dennis Lange Wollbrink, vil føre an og sørge for, at alle kommer sikkert hjem igen i god tid, inden programmet starter. Mødested: Foran hotellets reception kl. 7.30. Husk løbetøj.
Ved afbud til konferencen bedes du skrive til konference@deic.dk