Gå til hovedindhold

Podcast: Supercomputer fremmer udviklingen af genomisk medicin

Rigshospitalet analyserer gener for at diagnosticere sjældne sygdomme og kræft.
Af
30/08/2017 10:08

Rigshospitalets Center for Genomisk Medicin undersøger patienternes gener for at finde ud af, hvad de fejler og hvordan de skal behandles. Det kræver en masse computerkraft at analysere de enorme mængder data. Derfor har Rigshospitalet valgt at benytte den Nationale Supercomputer Computerome, både til forskning og til den daglige drift med lagring og analyser af de genetiske data.

Det betyder hurtigere svar til patienterne. Samtidig har læger og forskere på Rigshospitalet nem adgang til de nyeste data, forskningsresultater, metoder og værktøjer, som er tilgængelige på Computerome, da den er specialiseret til life science-forskning.

Lyt til den seneste podcast fra serien Supercomputing i Danmark, hvor Rasmus Marvig fra Center for Genomisk Medicin fortæller, hvordan de bruger Computerome til gavn for patienterne.

Læs mere