Per 1. januar 2018 overtager DeiC driften af DataCite Danmark, der hidtil har været drevet af DTU. DataCite Danmark er det danske bindeled til den internationale DataCite-organisation, der leverer unikke og langtidsholdbare identifikatorer i form af DOI'er (Digital Object Identifier) specielt til forskningsdata.
Institutioner og organisationer har indtil nu skullet betale et årligt bidrag for at anvende DataCite. Denne betaling bortfalder, da der fremover er skabt national finansiering til driften af DataCite Danmark.
Selvom det nu er gratis at benytte servicen, skal de institutioner og organisationer, der ønsker at give forskere denne mulighed være oprettet gennem DataCite Danmark. Oprettelsen sker på baggrund af en indgået aftale mellem DeiC og den pågældende institution eller organisation.
Tildeling af DOI
DOI er en identifikator, som gør det nemmere at finde og citere forskningsdata. En DOI tildeles forskningsdata og -resultater, når de er publiceret og tilgængelige på nettet.
Tildelingen kan ske via softwareintegration (API) eller manuelt via en webgrænseflade. Informationer om data skal kunne findes i minimum fem år. Det betyder, at den pågældende bruger forpligter sig til at vedligeholde en DOI (metadata) i denne periode.
Anvendelsen af DataCite Danmark har udviklet sig roligt, men med et stigende fokus på datamanagement er interessen for infrastrukturen øget. Horizon 2020 har bragt principperne om Findable, Accessible, Interoperable og Reuseable data (FAIR data) op på den nationale dagsorden og dermed også behovet for at koble persistente ID’er til data.
Kontakt
Kontaktperson for DataCite Danmark er Diba Terese Markus.
- Mail: datacite@deic.dk
Læs mere
- www.deic.dk/datacite vil løbende blive udbygget i begyndelsen af 2018.
Hvad er DataCite? |
---|
DataCite er en international nonprofitorganisation, der udsteder persistente identifikatorer (DOI) til forskningsdata og -objekter (fysiske, digitale eller abstrakte). Se www.datacite.org for mere info. |
Hvad er en DOI? |
En Digital Object Identifier
|
Hvordan ser en datacitation ud? |
En datacitation er typisk mere udbygget end en litteraturreference og kan fx noteres således:
Eksempel:
|