Kan gruppearbejdet i forbindelse med et kursus gennemføres, uden at de studerende mødes fysisk? Og kan hele kurset dermed gøres digitalt?

De spørgsmål satte John Heebøll fra DTU Management Engineering og nogle kolleger sig for at finde ud af. Han havde i forvejen erfaring med såkaldt blended learning, hvor de traditionelle forelæsninger i auditoriet er afløst af videooptagelser af forelæsninger.

"Men i blended learning mødes de studerende stadig fysisk til deres gruppearbejde. Vi ville undersøge, hvor effektivt et rent digitalt undervisningsforløb kunne være," fortæller John Heebøll.

Resultatet blev et kursus om videnbaseret entreprenørskab, som han havde afholdt gennem flere år. Nu blev det transformeret til et rent digitalt format, hvor alle møder foregik som videomøder.

Danmark, Canada, Sardinien

Det digitale format betød, at kurset kunne gøres internationalt. De 21 studerende kom fra DTU i Lyngby, Queen's University i Belfast, Vancouver og München. En enkelt befandt sig på et tidspunkt på en yacht på vej til Sardinien.

"Forløbet i kurset var, at jeg indspillede en forelæsning og sendte de studerende et link til den. Samtidig fik de links til litteratur relateret til ugens emne. En uge senere holdt vi et online seminar via Adobe Connect. Det svarer til klasseundervisning, hvor de studerende blot er til stede digitalt. Derefter holdt de studerende møder i deres studiegrupper. Det foregik også via Adobe Connect, de aftalte selv, hvornår de skulle mødes," siger John Heebøll.

Han havde på forhånd oprettet et digitalt mødelokale til hver studiegruppe.

"Det var sjovt for mig at kigge ind i lokalerne, efter de var begyndt at bruge dem. Nogle af dem lignede et kollegiekøkken, hvor der lå efterladte noter, løsrevne chats og andet materiale over det hele. Andre var ryddelige med agenda, referater, to do-lister og planer for næste møde," siger han.

De studerende fremhævede det som en stor fordel, at de selv kunne aftale, hvornår de skulle mødes.

"På et semester kan en studerende nemt have fire-fem studiegrupper, der skal aftales møder med. Så er det en fordel, at en af dem mødes virtuelt. Der kan man i princippet aftale det ti minutter før. Deltagerne skal ikke flytte sig fysisk, men blot blive derhjemme og tænde for computeren eller telefonen," bemærker John Heebøll.

Enklere samarbejde

Han ser flere fordele for universiteterne ved at bruge den digitale kursusform:

"Den gør det nemmere at etablere internationale kurser. I dag kan økonomien stå i vejen: Hvis en studerende på et udenlandsk universitet vil læse et halvt år i Danmark, følger betalingen med. Derfor er det udenlandske universitet ikke interesseret i at overlade studerende til det danske universitet. I vores model fortsatte de studerende fra Belfast med at være på Queen's University. Det var også deres lærer derovre, der gav dem karakterer. Så den digitale model fjerner begrænsninger for internationalt samarbejde mellem universiteter," finder John Heebøll.

Folkene bag metoden kalder den DMCT – Digital Multi-University Cross-cultural Team-based Learning. John Heebøll mener også, at den kan øge kvaliteten af undervisningen via samarbejde mellem universiteter:

"Måske har et universitet nogle meget kompetente undervisere inden for et bestemt fag. Men det mangler nogle studerende for at oprette et kursus. På denne måde kan studerende fra andre universiteter deltage i kurset, uden at deres egne universiteter mister taxameterpenge for dem," forklarer han.

Udfordringer for underviserne

DMCT-formatet stiller nye krav til underviserne. De skal således lære at indspille og redigere en videoforelæsning, mener John Heebøll:

"Jeg optager min forelæsning på video. Bagefter bruger jeg et redigeringsprogram til at lægge mine dias ind i den. Det er ikke svært at lære," siger han.

Så er der større udfordringer i at tilrettelægge online seminarer.

"Det er meget anderledes end klasseundervisning. Som underviser skal du være studievært, der skal være i stand til at sige noget meningsfuldt om emnet. En bestemt form for indhold må højst vare ti minutter, ellers mister de studerende koncentrationen. Så ens undervisning skifter helt karakter, og det kræver øvelse at lære det," siger han.

Digital ensomhed

Formatet kan også medføre en mental udfordring: Undervisere og studerende kan opleve digital ensomhed.

"Jeg sad i mit køkken og underviste mennesker, jeg ikke kunne se. De fleste slog kamera og mikrofon fra, så jeg så dem kun som ikoner på en skærm. Kun når de ville sige noget, tændte de for mikrofonen. Det var en mærkelig oplevelse i forhold til at være fysisk sammen med de studerende i et klasselokale," siger han.

Flere af de studerende efterlyste også muligheden for at mødes fysisk.

"Da vi evaluerede kurset, blev vi enige om, at der fremover bør afsættes midler til, at deltagerne kan mødes bagefter. I løbet af kurset blev der opbygget nogle relationer, men de forløses ikke, når man ikke mødes fysisk," siger John Heebøll.

Alligevel er han ikke i tvivl om, at DMCT-formatet har en fremtid.

"Det giver både mulighed for besparelser og øget kvalitet. Evalueringen viste, at de studerende fik lige så meget udbytte af undervisningen som ved et traditionelt kursus. Det er i hvert fald egnet til fag, hvor man taler meget. Jeg kan både se det til kandidatfag og efteruddannelse," siger han.

Resultaterne fra eksperimentet er samlet i rapporten A Completely Digital University Course.

Digitale kurser burde være langt mere udbredte

Vietnamesiske Tu Tran Anh læser informationsteknologi på DTU. Han deltog på det rent digitale kursus i videnbaseret entreprenørskab i efteråret 2017.

"Jeg var i en gruppe, hvor vi var tre fra DTU og en fra Belfast. Vi mødtes i Adobe Connect efter hvert online-seminar. Det var en stor fordel, at vi frit kunne vælge, hvornår vi ville mødes," siger han.

Tu Tran Anh vil helt klart deltage i kurser i samme format, hvis han får mulighed for det.

"Kurset gav os mulighed for at mødes med studerende fra andre lande. Det havde vi ikke kunnet gøre, hvis det ikke var rent digitalt. Jeg synes, denne type kursus burde have været indført for længe siden," siger han.

Til gengæld var der en virtuel barriere mellem deltagerne. De kom ikke så tæt på hinanden, som de kunne være kommet ved et traditionelt kursus, mener han.

"Teknikken gav også nogle problemer. Det var især, når folk havde dårligt udstyr, så lydkvaliteten blev ringe eller der var afbrydelser. Der er plads til forbedring på den tekniske side – brugergrænsefladen til Adobe Connect kunne også være mere brugervenlig," siger han.

Til gengæld er han glad for muligheden for at samle information i det virtuelle grupperum i Adobe Connect. Her samlede gruppen noter, chat-logs, videoer og præsentationer.

Læs mere

• A Completely Digital University Course (rapport i PDF-format)