Med en bevilling på 38 millioner kroner fra Novo Nordisk Fonden går Rigsarkivet nu i gang med at udvikle et nyt multigenerationsregister over danskernes familierelationer helt tilbage til 1920. I CPR-registret er der kun oplysninger om forældre til børn født fra 1960 og frem.
Det er Rigsarkivet, der skal lede projektet i samarbejde med forskere fra Aarhus, Københavns Universiteter og Det Koordinerende Organ for Registerforskning (KOR), der er en del af DeiC.
Registerforskning anvendes indenfor mange forskellige områder, eksempelvis sundhedsforskning.
Førende i registerforskning
Danmark hører allerede til blandt de helt førende nationer, når det handler om forskning baseret på registerdata. Med multigenerationsregisteret bygger man nu oven på den eksisterende succes og gør det muligt at forske i et endnu længere tidsperspektiv.
Det nye multigenerationsregister vil binde oplysninger om familierelationer for personer fra CPR-registret sammen med de mange ældre oplysninger fra kirkebøger. På denne måde kan der skabes sammenhænge i danske familierelationer tilbage til 1920.
Dette arbejde skal ske i samarbejde med forskere fra Center for Registerforskning ved Aarhus Universitet, der bliver ansvarlige for at linke de rigtige individer sammen på tværs af CPR og de historiske kirkebøger.
”For mig er det et stort ønske, der går i opfyldelse,” fortæller Carsten Bøcker Pedersen, som er professor på Aarhus Universitet.
”Det ny register vil skabe en enorm værdi eksempelvis i forhold til de sygdomme, der optræder sent i livet eller har stor arvelighed, fordi vi nu kan gå en til to generationer længere tilbage i datamaterialet.”
Sammen med kollegaen Esben Agerbo, der ligeledes er professor på Aarhus Universitet, skal Carsten Bøcker Pedersen arbejde videre med forskning i arvelighed i forbindelse med sindslidelsen skizofreni. Forskningsprojektet er en del af Novo Nordisk Fondens bevilling.
”Vi ved, at skizofreni har en meget høj arvelighed på helt op mod 80 procent. Frem til i nu har vi haft mulighed for at se på sammenhænge i forhold til søskende og forældre. Med multigenerationsregisteret kan forskningen også omfatte fætre, nevøer og niecer og bedsteforældre. Vores datamateriale bliver således langt stærkere, og det kan være med til at forstå sygdommen endnu bedre,” vurderer han.
Hundredevis af ny studier
Professor Henrik Toft Sørensen, der er formand for KOR, som har været med til at udarbejde ansøgningen på baggrund af et stort pilotstudie, udtaler i en pressemeddelelse fra Rigsarkivet:
”Et multigenerationsregister vil uden tvivl kunne tilføre dansk forskning helt nye perspektiver og resultater til gavn for os alle. Der kan skabes ny viden til gavn for befolkningen og samtidig vil det give den danske forskning en betydelig konkurrencefordel i international sammenhæng.”
Denne vurdering er professor Carsten Bøcker Pedersen fra Aarhus Universitet enig i.
”Det er selvfølgelig svært at spå om fremtiden, men hvis vi ser på Sverige, der har et register af lignende kvalitet, så indikerer det, at vi kan forvente et sted mellem 200 og 300 nye studier, baseret på data fra multigenerationsregisteret i det kommende årti,” siger han.
Arbejdet med det nye register går i gang i starten af 2021 og planen er, at data er klar til brug i medio 2025.
Jeppe Klok Due, der er leder af KOR-sekretariatet og kontaktperson i DeiC, skal være projektleder.