Gå til hovedindhold

SKI-aftalen og Forskningsnettet

Alle, der har brug for Forskningsnettet, kan få det - også selvom de er omfattet af "aftageforpligtelsen" i den nye SKI-aftale om datakommunikation, som er i gang med at blive rullet ud siden efteråret 2021.
Af
Martin Bech
16/12/2021 12:12
Billede
Kabler
Foto: Torben B. Sørensen

Den nye SKI-aftale 50.46 Datakommunikation/WAN, der er indgået i 2021, har givet den offentlige sektor i Danmark gode og ensartede vilkår for at indkøbe de netforbindelser, man skal bruge. Aftalen erstatter den tidligere såkaldte FM-aftale om datakommunikation.

En af grundtankerne i SKI-aftalen er at forbindelserne koster det samme overalt i landet, på nær nogle ret lave etableringsomkostninger, der kan variere lidt efter områdets såkaldte erhvervsdensitet.

Derefter er driftsydelsen den samme - uanset om stedet er Roskilde eller Rømø. For at dette kan give mening for leverandøren, har dem, der bruger aftalen, en såkaldt aftageforpligtelse, der betyder at de skal købe alle deres forbindelser gennem aftalen - og ikke kun dem, der er besværlige og omkostningstunge for leverandøren. Nogle statsinstitutioner er à priori omfattet af aftageforpligtelsen (herunder også enkelte, der er tilsluttet Forskningsnettet).

En lang række andre institutioner, herunder universiteterne, har en mulighed for at tilslutte sig aftalen og derved bliver de også omfattet af aftageforpligtelsen.

Aftageforpligtelsen betyder, at hvis man køber ydelser, som er inden for aftalens sortiment, skal man bruge SKI-aftalen.

Hvad så med Forskningsnettet? Hvis man er omfattet af aftageforpligtelsen, må man så bruge Forskningsnettet? Her er svaret ja, fordi Forskningsnettets ydelser er væsentligt forskellige fra sortimentet i SKI-aftalen, og der er objektive grunde til at SKI-aftalens forbindelser ikke kan indfri de særlige behov, som Forskningsnettet opfylder.

International forskningsnet-trafik

I Danmark har man et særligt netværk, Forskningsnettet, som er etableret for at tilvejebringe en netværksinfrastruktur til forskningsformål, der leverer ydelser som er anderledes end de ydelser man køber på det almindelige marked for datakommunikation.

Forskningsnettet bruger ikke overbooking, har ikke traffic-shaping, er optimeret til lav forsinkelse, lavt pakketab, lav jitter og båndbredder er ellers er svært tilgængelige økonomisk. Næsten alle andre lande i verden har en tilsvarende, separat aktør, der udbyder tilsvarende net-ydelser, og alle disse net arbejder sammen med bl.a. det formål at kunne garantere bestemte kvalitetsmål hele vejen fra Danmark til forskningsnet overalt i verden. Normalt kan man ikke købe den ydelse (garanti for kvaliteten på internettet til de fleste lande i verden) kommercielt, men man kan få den fra forskningsnettene.

For at blive routet som forsknings-trafik ude i verden, er det vigtigt at man kommer fra IP-adresser, der hører til Forskningsnettet. På SKI-aftalen kan man få leveret en god og ordentlig internetforbindelse, men det bliver altså aldrig forskningsnet-trafik.

WAN-forbindelser i Danmark

Ved WAN-forbindelser mellem lokationer i Danmark kan SKI-aftalen imidlertid godt garantere et vist kvalitetsniveau, men det er helt forskelligt fra Forskningsnettets forbindelser, som man kan se i tabellen:

Billede
SKI aftale forskningsnettet
Grafik: DeiC.

Kravene til WAN-forbindelser i Forskningsnettet, er taget fra rammekontrakten i det dynamiske indkøbssystem.

Når disse specifikationer er helt væsentligt forskellige, er det begrundet i at forbindelserne skal være i stand til at overføre store mængder data fra CERN, ESO, SKA og andre mega-forskningsinfrastrukturer.

Det skal der være plads til i nettet og trafikken må ikke shapes ned i båndbredde over tid. Grunden til det er at der ikke er lokal storage-kapacitet nok til at opbevare de kæmpe mængder data lokalt, så de skal transmitteres nogenlunde med det samme, for ikke at blive tabt.

Yderligere er der en række anvendelser, der er meget tidskritiske, og som vi ser de kommercielle net ikke har optimeret deres infrastrukturer til. Det kan være masterclasses og sammenspil og andre former for undervisning hvor samtidighed er vigtig, det kan være fjernstyrede forsøg og i nogle tilfælde endda robot-kirurgi på distancen.

Forholdet mellem Forskningsnettet og SKI-aftalen

Der er altså ikke noget problem i at institutioner, der er omfattet af SKI-aftalens aftageforpligtelse får Forskningsnet-forbindelser i det omfang de har brug for det, og det sker også i stor udstrækning til en række institutioner i dag.

Vi skal imidlertid alle sammen være opmærksomme på at vi forvalter dette på en måde, som ikke er i konflikt med intentionen i SKI-aftalen. Det vil f.eks. være uheldigt, hvis en institution køber alle sine forbindelser via Forskningsnettet på nær måske nogle få besværlige forbindelser (til Rømø eller Lohals eller sådan noget) som man insisterer på at købe via SKI-aftalen til ensartede priser.

Det vil muligvis ikke være mod SKI-aftalens bogstav, men klart mod intentionen hos alle parter - også hos Forskningsnettet.

Hvis du har spørgsmål, kan du kontakte Martin Bech.