Gå til hovedindhold

Konference- og kommunikationskonsulent til DeiC

DeiC leder efter en, der kan tænke sig at stå i spidsen for DeiCs årlige konference med omring 200 deltagere. En der motiveres af intense dage med synlige resultater. En der har erfaring med kommunikation på forskellige platforme, og vil være med til at drive DeiCs kommunikationsindsats fremad.
Af
25/04/2022 13:04
Billede
Job
Foto: Colourbox

Vi søger en konference- og kommunikationskonsulent med det primære ansvar for DeiCs årlige konference, som er en af vores primære kommunikationsaktiviteter, der understøtter det nationale samarbejde og vidensudveksling. Derudover får du ansvaret for eventuelle øvrige events samt varetager en række kommunikationsopgaver i samarbejde med det øvrige kommunikationsteam, sekretariatet og DeiC's teknisk-faglige teams.

Dine væsentligste opgaver

Din primære opgave bliver at være ansvarlig projektleder for DeiCs årlige konference med blandt andet følgende opgaver:

  • Planlægning af program i samarbejde med nedsat programkomité.
  • Kontakt til og koordinering med talerne.
  • Markedsføring overfor og kontakt til konferencens sponsorer.
  • Kommunikation omkring konferencen før, under og efter.
  • Den praktiske afvikling af selve konferencen, herunder tilmelding og hotel- og lokalebooking.

Arbejdet varetages i samarbejde med to akademiske medarbejdere og det øvrige kommunikationsteam og med tæt kontakt til ledelsen.

Der er ansøgningsfrist den 30. maj 2022, og du kan læse hele stillingsopslaget her.

Vi glæder os til at læse din ansøgning!