Gå til hovedindhold

Nyhedsbrev januar 2020: Knowledge Exchange bliver en del af DeiC | Podcast om supercomputing: Hvem følger dig egentlig på nettet? | Det Koordinerende Organ for Registerforskning indlemmes i DeiC

Nyhedsbrev fra DeiC, Danish e-Infrastructure Cooperation, januar 2020.
Af
29/01/2020 09:01
Billede
Nyhedsbrev-logo
Grafik: DeiC

Velkommen til det første nyhedsbrev i 2020.

Vi håber, at alle har haft en fantastisk jul og et godt nytår.

I løbet af januar har vi haft fokus på to nye og spændende tjenester, som er blevet en del af DeiC fra årsskiftet.

Fra den 1. januar 2020 har DeiC således overtaget medlemsskabet af Knowledge Exchange (KE) fra Styrelsen for Forskning og Uddannelse.

KE blev skabt i 2005 på baggrund af en vision om at bygge en fælles og agil platform til udveksling af viden og erfaring om e-infrastruktur og services inden for forskning.

Formålet er således at dele viden, erfaringer og ressourcer i relation til udvikling af digital infrastruktur og services på højeste internationale niveau til fremme af forskning og videregående uddannelse - med fokus på Open Scholarship og Open Access.

Det Koordinerende Organ for Registerforskning (KOR) er det andet nye medlem af DeiC-familien.

Formålet med KOR er at stimulere og styrke dansk registerforskning, og en de fornemmeste opgaver er således at medvirke til at skabe større sammenhæng omkring danske og internationale forskningsaktiviteter vedrørende registre, databaser og survey-data.

Hjerteligt velkommen begge to!

Vi vil også gerne anbefale dig at lytte til den nye podcast om supercomputing, hvor kan du høre om et spændende forskningsprojekt, som undersøger tracking af brugere på danske websider.

I løbet af måneden er DeiC i Aarhus flyttet. Adressen er stadig på Aarhus Universitet men nu på Tåsingegade 3.

Rigtig go' læselyst.

Næste nyhedsbrev udsendes i februar 2020.

Nyhedsbrevet sendes også på mail til tilmeldte abonnenter. Du kan til- og afmelde dig nyhedsbrevet pr. mail på denne side:


Knowledge Exchange bliver en del af DeiC

Fra den 1. januar 2020 har DeiC overtaget medlemsskabet af Knowledge Exchange fra Styrelsen for Forskning og Uddannelse.

Det Koordinerende Organ for Registerforskning indlemmes i DeiC

KOR er et rådgivende organ, der skal stimulere og styrke dansk registerforskning. Fra 1. januar 2020 er det en del af DeiC.

Invitation til samarbejde om e-infrastruktur

NeIC opfordrer e-infrastrukturudbydere, udviklere og forskere til at indsende forslag til nye nordiske projekter om digital infrastruktur.

Ny udgave klar: Kom på kursus i FAIR Data Stewardship

Det tredje FAIR Data Stewardship-kursus afvikles i Sverige og starter den 30. marts.

Podcast om supercomputing: Hvem følger dig egentlig på nettet?

I den nye podcast om supercomputing kan du høre om et spændende forskningsprojekt, som undersøger tracking af brugere på danske websider.

DeiC i Aarhus er flyttet til nye lokaler

Fremover kan du finde DeiC i Aarhus på Tåsingegade 3.

EUDAT Summer School 2020: Hvor data og supercomputer møder hinanden

Nu har du mulighed for at tilegne dig ny viden om, hvordan data bedst kan gå hånd i hånd med en supercomputer.

DKCERT er med i nyt cybersikkerhedsråd

Leder af DKCERT, Henrik Larsen, er udpeget til regeringens nye cybersikkerhedsråd.

Programmet for CS3 er klar - skal du med?

Cloud Storage Services for File Synchronization and Sharing-konferencen er klar til at løbe af stablen. Du kan stadig nå at komme med, tilmeldingen er nemlig åben frem til den 22. januar.


Brug DeiC eScience Vidensportal

På DeiC eScience Vidensportal finder forskere og andre interesserede råd og vejledning om eScience.

eScience Vidensportal | Træningskurser

Træningsportalen på DeiC eScience Vidensportal indeholder en løbende oversigt over kurser om eScience.


Søg støtte til kurser i eScience

Ratatosk Mobility Enhancement Programme under NeIC (Nordic e-Infrastructure Collaboration) støtter kompetenceudvikling for ansatte ved nordiske forskningsinstitutioner inden for forskning og/eller personer, der arbejder med forskningsstøtte. 


Podcasts om Supercomputing i Danmark

Podcastserien Supercomputing i Danmark fortæller om forskeres praktiske erfaringer med at anvende supercomputere.


Gratis kurser til speciale-/ph.d.-studerende via PRACE

Danmarks medlemskab af PRACE giver mulighed for gratis kurser for studerende og forskere på danske institutioner.


Følg DeiC på de sociale medier

Du kan også følge DeiC via Facebook, Twitter og LinkedIn.

Vi deler små og store nyheder og aktiviteter fra ind- og udland, os selv og samarbejdspartnere.