Gå til hovedindhold

Nyhedsbrev marts 2019: Videobaseret undervisning engagerer de studerende på kiropraktor-uddannelsen | Ny tjeneste: Panopto giver nyt liv til det brugergenererede videoindhold | Wiki om supercomputing er nu tilgængelig i WAYF

Nyhedsbrev fra DeiC, Danish e-Infrastructure Cooperation, marts 2019.
Af
28/03/2019 09:03
Billede
Nyhedsbrev-logo
Grafik: DeiC

I marts har vi rettet blikket mod to af DeiCs medietjenester, Panopto og Kaltura. Panopto er en ny tjeneste, der nu skal supplere de allerede eksisterende medietilbud fra DeiC. Løsningen er målrettet mod undervisning og præsentationer, hvor det skal være enkelt at anvende - og producere brugergeneret videoindhold. Programmet understøtter videoproduktioner, hvor brugeren er i fokus.

På Institut for Idræt og Biomekanik anvender man i stor stil video i undervisning på eksempelvis kiropraktor-uddannelsen, og i interviewet nedenfor fortæller Anne Mølgaard Nielsen, der er studieadjunkt og vicestudieleder på Institut for Idræt og Biomekanik på SDU og Henrik Hein Lauridsen, der er lektor og studieleder på instituttet, om erfaringer med Kaltura, der anvendes med stor succes.

Ligeledes er det nu fastlagt, at DKCERT skal stå for telebranchens decentrale cyber- og informationssikkerhedsenheder (DCIS), hvis primære opgave er, at dele informationer om relevante informationssikkerhedsforhold mellem sektorens aktører og Center for Cybersikkerhed. En stor og vigtig opgave, der både kommer universitetsverdenen og telebranchen til gavn.

Find historierne i nyhedsbrevet sammen med mange flere.

Rigtig go' læselyst.

Næste nyhedsbrev udsendes i april.  

Nyhedsbrevet sendes også på mail til tilmeldte abonnenter. Du kan til- og afmelde dig nyhedsbrevet pr. mail på denne side:


Videobaseret undervisning engagerer de studerende på kiropraktor-uddannelsen

Visuelle undervisningsforløb og videoevalueringer er hverdag på Institut for Idræt og Biomekanik, der har haft stor fokus på at styrke og udvikle undervisningen blandt andet ved at anvende medieløsningen Kaltura.

Ny tjeneste: Panopto giver nyt liv til det brugergenererede videoindhold

Panopto er målrettet mod undervisning og præsentationer, hvor det skal være enkelt at anvende - og producere brugergeneret videoindhold. Programmet understøtter videoproduktioner, hvor brugeren - og ikke teknologien - er i fokus.

DKCERT skal varetage telebranchens decentrale cyber- og informationssikkerhedsenhed

National strategi for cyber- og informationssikkerhed kræver, at de seks samfundskritiske sektorer opretter decentrale cyber- og informationssikkerhedsenheder. Den opgave skal DKCERT løse for telebranchen.

Mulighed for danske forskere: Gratis træning i kodning og data science-færdigheder

DeiCs medlemskab af NeiC giver danske forskere mulighed for gratis træning i grundlæggende kodning og data science-færdigheder i The Carpentries-samarbejdet. Du kan deltage i - eller være vært for en workshop eller gennemgå træning som instruktør.

Alle landets maskinmesterskoler er nu med i WAYF

MARTEC i Frederikshavn er blevet tilsluttet WAYF som identitetsudbyder.

Wiki om supercomputing er nu tilgængelig i WAYF

Via DeiCs login-løsning, WAYF, kan du nu få direkte adgang til HPC Wiki.

DeiC konference 2019 indkalder præsentationer

Arrangørerne af efterårets DeiC konference indbyder forslag til indlæg på konferencen.


Brug DeiC eScience Vidensportal

På DeiC eScience Vidensportal finder forskere og andre interesserede råd og vejledning om eScience.

eScience Vidensportal | Træningskurser

Træningsportalen på DeiC eScience Vidensportal indeholder en løbende oversigt over kurser om eScience.


Søg støtte til kurser i eScience

Ratatosk Mobility Enhancement Programme under NeIC (Nordic e-Infrastructure Collaboration) støtter kompetenceudvikling for ansatte ved nordiske forskningsinstitutioner inden for forskning og/eller personer, der arbejder med forskningsstøtte. 


Podcasts om Supercomputing i Danmark

Podcastserien Supercomputing i Danmark fortæller om forskeres praktiske erfaringer med at anvende supercomputere.

Bliv pilotprojekt på en national supecomputer

Som et nationalt pilotprojekt i DeiC Kompetencecenter bliver du automatisk udpeget som High Performance Computing (HPC) front runner inden for dit forskningsfelt.


Gratis kurser til speciale-/ph.d.-studerende via PRACE

Danmarks medlemskab af PRACE giver mulighed for gratis kurser for studerende og forskere på danske institutioner.


Følg DeiC på de sociale medier

Du kan også følge DeiC via Facebook, Twitter og LinkedIn.

Vi deler små og store nyheder og aktiviteter fra ind- og udland, os selv og samarbejdspartnere.