Juni har været en begivenhedsrig måned med mange spændende DeiC-nyheder.
Danmark har sammen med syv andre nationer indgået et konsortium, der i fællesskab skal skabe en af verdens kraftigste supercomputere til forskningsformål.
Når supercomputeren er installeret og klar til brug i 2020, vil maskinen være en af de hurtigste og mest avancerede HPC-anlæg i verden henvendt til Europas videnskabelige, industrielle samt offentlige brugere.
Desuden er DeiC årsrapport 2018 udkommet i en digital udgave, der ligger klar til den læselystne med interesse for e-infrastruktur til forskning og uddannelse. Rapporten giver det samlede overblik over DeiC-aktiviteterne i grafer, tal og artikler om organisationens arbejde og handlinger i 2018.
Husk også at læse DKCERTs 11 anbefalinger om informationssikkerhed til ledelsen og at tilmelde dig til årets DeiC konference 2019. Der er nemlig early bird-rabat til de hurtige.
DeiC ønsker alle en fantastisk sommerferie.
Rigtig go' læselyst.
Næste nyhedsbrev udsendes i august.
Nyhedsbrevet sendes også på mail til tilmeldte abonnenter. Du kan til- og afmelde dig nyhedsbrevet pr. mail på denne side:
Tilmeldingen til DeiC konference 2019 er åben
Nu er der åbnet for tilmelding til årets DeiC konference, der har fokus på fremtidens e-infrastruktur, supercomputing, data management og informationssikkerhed. Husk, at der er rabat til de hurtige.
Danmark og syv andre nationer bygger nu en af verdens kraftigste supercomputere
De danske universiteter er med i et konsortium bestående af otte europæiske lande og EU om at skabe en af verdens kraftigste supercomputere til forskningsformål.
Årsrapporten 2018 fra DeiC er klar
Årsrapporten fra DeiC giver det samlede overblik over organisationens aktiviteter, der forsyner forskerne med adgang til e-infrastruktur i høj kvalitet.
Her er DKCERTs 11 anbefalinger til ledelsen om informationssikkerhed
I DKCERT samler vi hvert år vores viden i en Trendrapport, der blandt andet danner udgangspunkt for anbefalinger om informationssikkerhed. Har er vores 11 anbefalinger til (universitets)ledelsen.
Til forskere: Ansøg om supercomputertid til dine projekter
Der er afsat nye midler til forskere med behov for regnekraft på supercomputere i både Norden og Danmark. Sådan søger du.
Tilmeldingen er startet: Kom på kursus i FAIR Data Stewardship
Nu kan du komme i dybden med, hvad der kræves for at være en FAIR data steward. Kurset afholdes i København og starter den 18. november.
DeiC søger kommunikationskonsulent
DeiC søger en dygtig kommunikationskonsulent med teknisk forståelse, erfaring med forskningsformidling på tværs af grænser og evnen til at skrive gode historier.
Brug DeiC eScience Vidensportal
På DeiC eScience Vidensportal finder forskere og andre interesserede råd og vejledning om eScience.
eScience Vidensportal | Træningskurser
Træningsportalen på DeiC eScience Vidensportal indeholder en løbende oversigt over kurser om eScience.
Søg støtte til kurser i eScience
Ratatosk Mobility Enhancement Programme under NeIC (Nordic e-Infrastructure Collaboration) støtter kompetenceudvikling for ansatte ved nordiske forskningsinstitutioner inden for forskning og/eller personer, der arbejder med forskningsstøtte.
- Ratatosk Mobility Enhancement Travel Grant
- Open call for course mobility proposals
- NeIC Training Calendar
Podcasts om Supercomputing i Danmark
Podcastserien Supercomputing i Danmark fortæller om forskeres praktiske erfaringer med at anvende supercomputere.
Bliv pilotprojekt på en national supecomputer
Som et nationalt pilotprojekt i DeiC Kompetencecenter bliver du automatisk udpeget som High Performance Computing (HPC) front runner inden for dit forskningsfelt.
- National HPC Center, SDU (ABACUS 2.0) Alle videnskaber
- National Life Science Supercomputer, DTU (COMPUTEROME) Life Science
- Nationalt Kulturarvscluster, Det Kgl. Bibliotek (KAC) Humaniora og samfundsfag
Gratis kurser til speciale-/ph.d.-studerende via PRACE
Danmarks medlemskab af PRACE giver mulighed for gratis kurser for studerende og forskere på danske institutioner.
Følg DeiC på de sociale medier
Du kan også følge DeiC via Facebook, Twitter og LinkedIn.
Vi deler små og store nyheder og aktiviteter fra ind- og udland, os selv og samarbejdspartnere.