På grund af juleferien får du det månedlige nyhedsbrev fra DeiC en smule tidligere end normalt.
Fra den 1. januar sker der en ændring i forbindelse med de nationale HPC-anlæg.
Da DeiCs hidtidige aftaler med Computerome (DTU/KU), Abacus (SDU) og Kulturarvsclusteret (Det Kgl. Bibliotek) udløber ved udgangen af 2019, vil der pr. 1. januar 2020 ikke være et nationalt udbud af HPC-ressourcer. En række universiteter har dog valgt at stille deres eksisterende anlæg til rådighed for forskere, der har behov for regnekraft i den kommende periode.
Forskerne/projekterne skal betale for regnekraften efter aftale med det universitet, der stiller ressourcerne til rådighed. DeiC er ikke en partner i HPC-anlæggene og der ydes ikke nationalt tilskud til prisen, som har været tilfældet tidligere. Du kan læse mere om ændringen nedenfor.
Datoen for DeiC konference i 2020 er blevet fastsat til den 28. – 29. oktober 2020. Arrangementet løber igen af stablen på Trinity Hotel og Konference Center i Fredericia, og vi er i fuld gang med at sammensætte en programkomite, der skal fastlægge det faglige indhold for de to konferencedage.
Du kan også læse om, at eduroam er blevet nomineret til årets produkt af WiFi Awards og så er årets regnskab gjort op og regningerne sendt ud til brugerne af forskningsnettet.
Hvis du, eller en af dine bekendte, er på jagt efter et nyt job, er der en spændende mulighed åben i DeiC, som mangler en koordinator til de nationale HPC-aktiviteter.
Rigtig god jul, godt nytår og go' læselyst.
Næste nyhedsbrev udsendes i januar 2020.
Nyhedsbrevet sendes også på mail til tilmeldte abonnenter. Du kan til- og afmelde dig nyhedsbrevet pr. mail på denne side:
Ændrede HPC-muligheder pr. 1. januar 2020
DeiCs aftale med de hidtidige nationale HPC-anlæg udløber den 31. december 2019. Et nyt nationalt HPC-landskab er på vej, men kan først forventes tilgængeligt i slutningen af 2020. Indtil da har en række af universiteterne valgt at stille deres eksisterende anlæg til rådighed for forskerne på de øvrige universiteter.
Regnskabet for brug af forskningsnettet er nu gjort op
Så er årets regnskab gjort op og regningerne sendt ud til brugerne af forskningsnettet og de tilhørende tjenester. Sådan fordeler tallene sig.
Nyt job: Vil du stå i spidsen for de nationale supercomputer-aktiviteter?
Anvendelse af supercomputere i forskningen er et område, der prioriteres højt. Nu har du mulighed for at blive chef for HPC-aktiviteterne.
RIPE: Så er det slut med nye IPv4-adresser
RIPE NCC oplyser nu, at den sidste IPv4-tildeling har fundet sted, og at man således er løbet tør for nye IPv4-adresser. På forskningsnettet er der stadig 29.863 tilbage.
Her er datoen for DeiC konference 2020
Så har vi fundet tid og sted for næste års DeiC konference.
Early bird-pris: Tilmelding til TNC20 er åben
Så er tilmeldingen til TNC-konferencen i 2020 åben. Denne gang løber arrangementet af stablen i Brighton.
EuroHPC anmoder nu om tilbud på tre supercomputere til forskning
European High Performance Computing Joint Undertaking (EuroHPC JU) har annonceret udbud til indkøb af tre nye supercomputere i Finland, Spanien og Italien.
Eduroam er nomineret til “Product of the Year”
Den trådløse internetadgang, eduroam, er blevet nomineret til årets produkt af WiFi Awards.
Deltag i RDA-mødet i Australien med et legat
RDA Europe udbyder 12 stipendier, der er designet til at støtte deltagelsen i det 15. store RDA-plenarmøde, der finder sted i Melbourne i Australien.
Kortlægning af åbne data og services i Norden
En ny undersøgelse skal analysere nationale initiativer om open data-politikker og services. Målet er at skabe et samlet overblik, der kan danne fundament for implementering af fælles løsninger, som skal gøre det nemmere at finde og anvende forskningsdata på tværs af Europa.
Brug DeiC eScience Vidensportal
På DeiC eScience Vidensportal finder forskere og andre interesserede råd og vejledning om eScience.
eScience Vidensportal | Træningskurser
Træningsportalen på DeiC eScience Vidensportal indeholder en løbende oversigt over kurser om eScience.
Søg støtte til kurser i eScience
Ratatosk Mobility Enhancement Programme under NeIC (Nordic e-Infrastructure Collaboration) støtter kompetenceudvikling for ansatte ved nordiske forskningsinstitutioner inden for forskning og/eller personer, der arbejder med forskningsstøtte.
- Ratatosk Mobility Enhancement Travel Grant
- Open call for course mobility proposals
- NeIC Training Calendar
Podcasts om Supercomputing i Danmark
Podcastserien Supercomputing i Danmark fortæller om forskeres praktiske erfaringer med at anvende supercomputere.
Gratis kurser til speciale-/ph.d.-studerende via PRACE
Danmarks medlemskab af PRACE giver mulighed for gratis kurser for studerende og forskere på danske institutioner.
Følg DeiC på de sociale medier
Du kan også følge DeiC via Facebook, Twitter og LinkedIn.
Vi deler små og store nyheder og aktiviteter fra ind- og udland, os selv og samarbejdspartnere.