Hvad er det?
DeiC Dataverse er det nationale danske repositorie for forskningsdata, som gør det muligt for forskere at publicere og arkivere forskningsdata i overensstemmelse med FAIR principperne, dvs. med metadata, DOI’er (Digital Object Identifiers) og klart definerede betingelser for adgang til data og dets genbrug.
DeiC Dataverse ejes af Danish e-infrastrcuture Consortium (DeiC) og stilles vederlagsfrit til rådighed for alle danske forskningsinstitutioner.
Oversigt
DeiC Dataverse er baseret på open-source softwaren ‘Dataverse’, som udvikles i et internationalt samarbejde med Institute of Quantitative Social Science på Harvard University i spidsen. Læs mere om Dataverse projektet på https://dataverse.org.
Platformen består af:
- En web portal, hvor alle kan søge i og tilgå de publicerede data: https://dataverse.deic.dk
- En brugergrænseflade til at uploade filer og indtaste metadata, som er tilgængelig for ansatte på danske forskningsinstitutioner via WAYF.
- Underliggende storage for opbevaring af ‘almindelige’ filer (dvs. mindre og mellemstore filer, der ikke indholder personhenførbare eller følsomme oplysninger).
Alle funktioner fra webportalen og brugergrænsefladen er også tilgængelige via API’er (Application Programming Interfaces).
Læs mere om repositoriets funktionalitet på DeiC Dataverse and the FAIR principles (på engelsk).
Medlemskab
Brugen af DeiC Dataverse til at gemme, dele og bevare forskningsdata er forbeholdt ansatte på danske forskningsinsitutioner, som har indgået de relevante aftaler med DeiC som serviceudbyder, dvs. en databehandleraftale og en tilslutningsaftale.
Institutionerne er selv ansvarlige for at optage, administrere og supportere deres egne brugere, samt for at overholde visse kvalitetsstandarder for metadata (kuratering).
Kontakt institutionens Front Office for yderligere information.