Denne måneds nyhedsbrev byder på to artikler, hvor brugere af DeiCs tjenester fortæller om de muligheder, teknologien giver dem. Center for Genomisk Medicin på Rigshospitalet kunne reelt ikke have købt et nyt apparat til gensekventering, hvis der ikke kunne etableres en lynhurtig forbindelse til supercomputeren Computerome i Risø.
En underviser og en studerende fortæller om et pædagogisk eksperiment: Kan man gennemføre et universitetskursus rent digitalt, så deltagerne aldrig mødes i den fysiske verden?
God fornøjelse med læsningen!
Nyhedsbrevet sendes også på mail til tilmeldte abonnenter. Du kan til- og afmelde dig nyhedsbrevet pr. mail på denne side:
Direkte linje forbinder Rigshospitalets gensekventeringsudstyr med Computerome
Uden en direkte forbindelse fra Rigshospitalet til Risø ville Center for Genomisk Medicin ikke have kunnet indføre nyt udstyr til gensekventering. Centeret foretager genetiske analyser af prøver fra patienter. Medarbejderne anvender sekventeringsmaskiner til at omdanne prøverne til digitale data, som analyseres på DeiCs supercomputer Computerome.
En forbindelse via forskningsnettet med en båndbredde på 100 gigabit/s gør det muligt. Rasmus Lykke Marvig (t.v.) og Frederik Otzen Bagger fra Rigshospitalets Center for Genomisk Medicin fortæller om de fordele, forbindelsen giver centeret.
Nominer en kollega til GÉANT Community Award
Hvem har gjort en særlig indsats for forskningsnetområdet? De europæiske forskningsnets paraplyorganisation GÉANT uddeler til sommer 2018 GÉANT Community Award til en person, der har gjort en indsats for forskningsnet. Repræsentanter for europæiske forskningsnet og deres tilsluttede institutioner kan nominere prismodtagere. Sidste frist er den 16. marts.
Kurset hvor studerende og undervisere kun mødes på video
Et eksperiment demonstrerer, at det er muligt at gennemføre et helt universitetskursus digitalt via videomøder. De studerende mødes hverken indbyrdes eller med deres underviser. Al kommunikation foregår over Adobe Connect og andre digitale platforme.
"Det overraskede mig, at der ikke var nogen, som havde prøvet at gennemføre et rent digitalt kursus før. Derfor var der også nogle begyndervanskeligheder, men jeg ville helt klart gøre det igen," siger studerende Tu Tran Anh fra DTU.
Haster: Deltag på TNC18 med rabat
Muligheden for at komme billigere med på årets europæiske konference for forskningsnet udløber i dag. Den 28. februar er sidste chance for at spare 200 euro på deltagergebyret til TNC18. Normalprisen er 800 euro ekskl. moms, men til og med i dag kan man komme med for 600 euro ekskl. moms.
DeiC årshjul
For at sikre sammenhæng i de strategiske og administrative opgaver i DeiC arbejder vi efter et årshjul. Årshjulet viser sammenhængen mellem bestyrelsens, ledelsens og organisationens opgaver inden for disse områder:
- Strategi, strategiske handlingsplaner, drifts- og projekthandleplaner.
- Budget og opfølgning.
- Information - årsrapport, interne informationsmøder, møder med interessenter og den årlige konference.
Brug DeiC eScience Vidensportal
På DeiC eScience Vidensportal finder forskere og andre interesserede råd og vejledning om eScience.
eScience Vidensportal | Træningskurser
Træningsportalen på DeiC eScience Vidensportal indeholder en løbende oversigt over kurser om eScience.
Søg støtte til kurser i eScience
Ratatosk Mobility Enhancement Programme under NeIC (Nordic e-Infrastructure Collaboration) støtter kompetenceudvikling for ansatte ved nordiske forskningsinstitutioner inden for forskning og/eller personer, der arbejder med forskningsstøtte. Formålet er at øge viden og brug af eKompetencer inden for e-infrastruktur og eScience.
Ratatosk-programmet anvender to metoder til at nå målet:
- Rejsestipendier til kursister og ansatte ved nordiske forskningsinstitutioner.
- Rejsestipendier til undervisere, der erlægger undervisning i regi af eKompetencer – således at kurset flytter derhen, hvor eKompetenceudviklingen efterspørges.
Universitetsansatte som forskere og andet personale samt ansatte ved e-infrastrukturorganisationer med behov for viden inden for e-Infrastruktur er velkomne til at søge om rejsestipendie under Ratatosk Mobility Enhancement Travel Grant.
Der er løbende ansøgningsrunder for Course Mobility. Her kan undervisere søge om midler til at udbyde kurser for alle nordiske universitetsansatte såsom forskere og andet personale, samt ansatte ved e-infrastrukturorganisationer.
Det er udelukkende muligt at søge om støtte til kurser, der udbydes på NeIC Training Calendar.
- Ratatosk Mobility Enhancement Travel Grant
- Open call for course mobility proposals
- NeIC Training Calendar
- NeIC er en del af NordForsk
Podcasts om Supercomputing i Danmark
Podcastserien Supercomputing i Danmark fortæller om forskeres praktiske erfaringer med at anvende supercomputere.
Bliv pilotprojekt på Abacus, SDU
DeiC Nationale eScience Center på Syddansk Universitet tilbyder support til at få nye HPC-brugere i gang. Forskere på danske universiteter kan ansøge om at et projekt bliver et DeiC National Pilot Projekt på DeIc National HPC Center, SDU. Et nationalt eScience-projekt vil få gratis teknisk support og regnetimer.
Bliv pilotprojekt på Computerome, DTU
DeiC National eScience Center offers support to get new HPC users started. Researchers at any Danish university may submit a call of interest for a project to become a DeiC National eScience Pilot Project at DeiC National LifeScience Supercomputer, DTU. A national eScience pilot project is granted up to forty hours of technical support and 10,000 compute node hours.
Gratis kurser til speciale-/ph.d.-studerende via PRACE
Danmarks medlemskab af PRACE giver mulighed for gratis kurser for studerende og forskere på danske institutioner.
Følg DeiC på de sociale medier
Du kan også følge DeiC via Facebook, Twitter og LinkedIn.
Vi deler små og store nyheder og aktiviteter fra ind- og udland, os selv og samarbejdspartnere.