Om HPC

De nationale supercomputere drives og udvikles af universiteterne, som stiller regneressourcer til rådighed for forskerne, mens DeiC koordinerer brugen.

Forkortelsen ”HPC” står for ”High Performance Computing” og dækker over beregninger foretaget på meget hurtige computere, i daglig tale også kaldet supercomputere.

Det danske HPC landskab til forskning består af fire forskellige typer anlæg, hvor forskere kan søge om adgang, enten gennem deres eget universitet, eller via DeiCs e-ressourceudvalg. Derudover findes en række typisk mindre og specialiserede HPC anlæg lokalt på universiteterne, typisk ejet af bestemte forskningsgrupper.

Kendetegnet for supercomputere er, at de består af et større antal meget hurtige computere bundet sammen i et hurtigt netværk. Det vil sige, det er i virkeligheden ikke én stor computer, men mange større der er sat sammen. Alt efter hvordan supercomputerne er sat op, og hvad ens software kan, har man mulighed for at køre på blot en enkelt computer eller flere computere samtidigt.

Hvornår skal du vælge supercomputing?

Supercomputere er ikke kun for meget erfarne forskere. Supercomputere er interessante for alle forskere, der laver udregninger og beregninger på deres egne computere, men som gerne vil lave flere udregninger, end deres egne systemer kan arbejde med. Det kan også være for forskere, der har brug for adgang til databaser, der enten ikke er plads nok til, eller som ikke må lægges på egne computere.

Hvorfor skal du vælge supercomputing?

Supercomputere bruges, når en almindelig computer af den ene eller anden grund ikke kan klare opgaven. Helt konkret kan en supercomputer blandt andet:

Udregningerne vil gå meget hurtigere, da de enkelte computere i et HPC-anlæg også er meget hurtigere.
Det er muligt at arbejde med meget større datasæt.
Det er muligt at arbejde med databaser, man ellers ikke ville have adgang til (f.eks. information fra Danmarks Statistik eller bioinformatikdatabaser på Computerome drevet af DTU og KU).
Udregningerne kan sættes i en kø, og man kan have supercomputeren til ar beregne døgnet rundt.
Supercomputeren kan anvendes af flere brugere, på en gang eller efter hinanden. Supercomputeren kan derfor udnyttes effektivt.

Hvilke supercomputere kan du bruge i Danmark?

I nationalt regi har der tidligere været mulighed for at benytte tre supercomputere. Men det nationale supercomputer landskab blev forandret i 2020.

Som en del af implementeringen af Strategi for Nationalt Samarbejde om Digital Forskningsinfrastruktur fra 2018 udarbejdet af repræsentanter fra universiteterne og Styrelsen for Forskning og Uddannelse nedsatte DeiCs bestyrelse i maj 2019 en arbejdsgruppe med deltagelse fra alle universiteter, som skulle rådgive bestyrelsen om det fremtidige danske landskab for High Performance Computing (HPC).

Den nationale HPC-arbejdsgruppe fokuserede på, hvilke anlægstyper, de mener, bør være tilgængelige for danske forskere, support og kompetencelandskab samt håndtering af internationalt samarbejde.

DeiCs bestyrelse inviterede i foråret 2020 universiteter, eller konsortier af universiteter, til at indsende interessetilkendegivelser om etablering og drift af de nationale HPC-centre for den kommende 3-årige periode. Aftalerne om drift af de nationale HPC anlæg i den kommende periode blev underskrevet i november 2020, og de første to typer af anlæg åbnede for brugerne med det samme, mens de to øvrige først skal opbygges og forventes i drift i løbet af 2021.