Her på siden samles alle spørgsmål fra universiteterne og svar givet af DeiC ifm. indkaldelsen.
Finansiering (TCO)
Q: Den budgetpost til anlægsomkostninger, der skal indgå i TCO-prisen, svarer den til den årlige afskrivning af en eventuel ny eller allerede foretaget investering?
A: Ja.
Omkostninger til markedsføring og rapportering
Q: Det forudsættes, at værtsuniversitetet/-konsortiet medvirker til markedsføring og foretager rapportering til DeiC. Jeg går ud fra, at omkostninger forbundet hermed indgår i TCO under ”Drift og vedligeholdelse”.
A: Ja, det er en del af TCO.
Forventninger til kapacitet
Q: Er der fra DeiC’s side nogen forventning til størrelsen af den kapacitet, der kan stilles til rådighed for det afsatte beløb? Hvilken backuppolitik tænkes anvendt, og hvor meget må backup fylde (faktor) sammenholdt med den primære mængde data?
A: Bestyrelsen har ikke opstillet krav til kapacitet af den specifikke lagringsinfrastruktur. Interesserede udbydere bliver i specifikationen for Åbent System til Datalagring bedt om at gøre rede for den lagringskapacitet I vil tilbyde. Jeg forventer at det herefter bliver op til forhandling med bestyrelsen at dimensionere kapaciteten af de enkelte tjenester. Med hensyn til backuppolitik har bestyrelsen besluttet ”at der skal være en backup til løsningerne, men med en form for fleksibel udvikling. Interessetilkendegivelserne bør indeholde forslag til backup alternativer, inkl. en prisliste over hvad alternativerne vil koste.” Der kan altså potentielt foreslås flere niveauer af backup til forskellige typer af data. Det endelige svar på både økonomi og omfang af backupløsningen vil derfor også blive fastlagt ved forhandling.
Kapacitet til repositorium
Q: Det fremgår, at data til repositoriet skal (kan?) lagres på samme anlæg som systemet til datalagring. Har repositoriet hermed forrang, og hvor stor en andel forventes allokeret til det?
A: Det vil være op til bestyrelsen at fastlægge den andel af lagringskapaciteten som allokeres til repositoriet.
Meritbaseret ansøgning
Q: Det fremgår, at tildeling udover basal kapacitet sker på baggrund af en meritbaseret ansøgning. Hvad forstås i den forbindelse ved “merit”, hvad skal indgå i en ansøgning, og hvor hurtigt forventes det, at kapacitet kan/skal bevilges?
A: Tildelingen af lagringskapacitet efter merit vil ske gennem DeiC’s E-ressourceudvalg. Kriterierne er beskrevet i notatet Fordeling og fordelingspolitik af e-Ressourcer fra den fælles nationale pulje. Det fremgår af notatet at der indkaldes ansøgninger to gange om året.
Servicemål for tilkøb
Q: Det fremgår, at større behov for kapacitet kan tilkøbes. Hvilke servicemål (reaktionstid, aftale, mindste bindingsperiode etc.) vil der være for værtsuniversitetet/-konsortiet i forbindelse hermed? Vil fakturering af købet ske gennem DeiC eller direkte mellem vært og forsker, og hvad skal der i den forbindelse forstås ved at ”Tilkøb er udvidelser af den nationale kapacitet, og dermed servicens TCO, som dokumenteres, og afspejles i budgetter og regnskaber” vs. at tilkøb ”effektueres efter aftale mellem køber og den udbydende institution”?
A: Som udgangspunkt forstås tilkøb som en kapacitetsforøgelse af en eksisterende tjeneste. Servicemål vil derfor også som udgangspunkt følge den SLA som tjenesten har indgået med DeiC. Der vil være tale om en aftale direkte mellem vært og forsker, og fakturering sker direkte til forskeren/dennes institution. Kommentaren om servicens TCO m.m. skal forstås i forhold til prisfastsættelsen som skal ske på samme måde som den DeiC-finansierede andel, dvs. med udgangspunkt i TCO, idet tilkøbsprisen skal dække forøgelsen af TCO ved den tilsvarende kapacitetsudvidelse. I den forbindelse er spørgsmålet om bindingsperiode selvfølgelig relevant, for at sikre at udbyderen får dækket sine omkostninger. Denne problemstilling har ikke været diskuteret i forarbejdet til indkaldelsen, så det må fastlægges når der indgås samarbejdsaftaler med udbyderne.
Supportsager
Q: Det fremgår, at DeiC kan vælge at implementere et fælles supportsystem. Vil der i givet fald blive stillet et interface til rådighed, så der kan integreres til værtsuniversitetets tilsvarende system?
A: Dette har ikke været diskuteret, men kravet forekommer rimeligt, i det omfang at standardsystemer af denne art implementerer brugbare API’er til dette.
Audit
Q: Hvad skal der nærmere bestemt forstås ved at værten skal tilbyde adgang til audit (jf. tværgående krav 2.4)? Hvem udfører denne audit, og hvad revideres der op imod? Er den mere omfattende, end den dataansvarlig skal kunne udføre jf. databehandleraftale? Desuden udføres universiteternes ordinære revision ikke af Rigsrevisionen, som det antages, så der skal eventuelt stilles krav til, at den ordinære revision også skal omfatte leverancer til DeiC. Er omkostningerne forbundet hermed en del af TCO?
A: Den omtalte audit vil følge almindelig praksis for en dataansvarligs audit jf. databehandleraftale. Et alternativ til audit af denne art, kan være revisionserklæringer om sikkerhed som ISAE 3000/3402. Hvad angår revision, fremgår det af Generelle rammer at ”Tjenesterne skal følge værtsinstitutionens interne sikkerhedsprocedurer og revideres sikkerhedsmæssigt som led i institutionens almindelige revisionsproces.” Ekstra omkostninger til værtsinstitutionen til audit og revision vil med rimelighed kunne indgå i TCO.
Budget
Q: What part, if any, of costs related to networking between physical locations for the national DM services is covered by DeiC and should not be included in the budget for the project? E.g. possible upgrades to bandwidth between different geographic locations, dedicated lines, etc. Background: Modern geo-replicated storage systems with low replication overhead could require dedicated fiber connections between their different geographic locations to ensure high bandwidth with acceptable latency. For example, a requirement could be a 2x100G link between sites to allow full site redundancy without downtime. To which extent can one expect such connectivity to be provided by DeiC and what needs to be part of the tender?
A: Alle omkostninger for at etablere og drive tjenesten, skal indgå i budgettet for tjenesten, under forudsætning af at de er klart adskilt fra øvrige tjenester og infrastruktur som drives af konsortiet og ikke allerede er dækket fra anden side.
Ekstra fiberforbindelser til distribueret DM-infrastruktur bestilles hos Forskningsnettet af universiteterne. Den marginale ekstraomkostning for disse forbindelser faktureres som en del af hele betalingen for Forskningsnettet. Størrelsen på den marginale ekstraomkostning til ekstra forbindelser fremgår af Forskningsnettets betalingsmodel.
Heraf fremgår det f.eks. at en ekstra 10G fiberforbindelse mellem to campus, der allerede har Forskningsnet-forbindelser har en marginal årlig omkostning på 25.000 kr.
De priser (kaldet "betalingselementer" altså f.eks. 25.000kr/år for 10G) der har været gældende i 2020, planlægges fortsat uændret i 2021 og 2022.
Opstart
Q: Is there a date for the expected start of operation for the DM services? Is it possible to put the service into production in different phases, with initial phases possibly not providing the full functionality planned for the final service?
A: I indkaldelsen forventes opstart af udvikling pr. 1. marts 2022, afhængigt af forhandlingernes forløb. Opstartsdatoen for de færdige tjenester må rimeligvis være op til forhandling med konsortierne, med udgangspunkt i hvornår aftalen kan endeligt indgås. En faseopdelt idriftsættelse kan være en god ide og er fuldt acceptabelt, så længe der allerede fra opstarten af tjenesten er tilstrækkelig funktionalitet og kapacitet til at kunne tiltrække brugere.
