Aktiviteten ’FAIR på Tværs’ i regi af det Nationale Forum for Forskningsdatamanagement fokuserede på FAIR data in action, dvs. FAIR – findable, accessible, interoperable og re-usable– princippernes implementering på tværs af videnskaber, forskningsdiscipliner og datatyper.
En række aktive forskningsprojekter fra forskellige forskningsinstitutioner, samt Trygfonden som sponsorerer forskning, fik afdækket og dokumenteret udfordringerne i at efterleve principperne, og fik forslag til værktøjer og metoder til at gøre data mere FAIR.
Gennemgangen viste, at nogle forskningsmiljøer allerede har en delvis FAIR-lignende tilgange, men også et generelt behov for mere viden om FAIR principperne, og hvordan de omsættes i praksis indenfor den enkelte disciplin. FAIR synes at blive tænkt ind relativt sent i forskningsprojekterne, typisk omkring publikation, i modsætning til undervejs og som en aktivitet der peger ud over projekterne selv.
FAIR produkter
På baggrund af de opsamlede erfaringer producerede aktiviteten en række materialer der kan hjælpe forskere og data professionelle med at fortælle om og lære om FAIR principperne - bl.a.:
- Grafisk materiale - postkort, PowerPoint og poster - som fortæller forskere hvad de får ud af en FAIR praksis og hvordan den bidrager til forskningsprojekternes succes.
- Postkort, der på forsiden viser de misforståelser/myter om FAIR som blev observeret i praksis, og på baggiver svar på bagsiden.
- Bogen ”A FAIRy tale - A fake story in a trustworthy guide to the FAIR principles for research data” som forklarer FAIR principperne ved hjælp af en eventyrlig fortælling (men også cool facts).
- Liste over services/tools der faciliterer FAIR data, og informationsressourcer om FAIR og datadelingsværktøjer.
Materialerne kan frit deles, linkes til og printes fra vidensportal.deic.dk/da/FAIR (CC-BY-SA 4.0 Attribute: ‘DK Fair på tværs’).
Aktiviteten blev afsluttet med en stort anlagt konference ’Exploring the FAIR data principles across disciplines’ 20. november 2018, hvor bl.a. Sarah Jones fra Europas Kommissionens 'FAIR Data Expert Group' fortalte om, hvad der skal til for at FAIR data visionen kan realiseres.
Rigsarkivet ledede aktiviteten med deltagelse fra Aalborg Universitet, Københavns Universitet, Det Kongelige Bibliotek, Danmarks Tekniske Universitet og Handelshøjskolen (CBS).