Gå til hovedindhold

Gratis kursus: NeIC tilbyder nu et data steward-kursus

I marts afholder NeIC et fire-dages træningsarrangement, der skal uddanne dataforvaltere ud fra FAIR-principperne.
Af
31/01/2019 08:01

FAIR, der i datasammenhæng betyder findable, accessible, interoperable og re-usable, er en række principper for ensartet datahåndtering på tværs af videnskaber, forskningsdiscipliner og datatyper. 

En fælles forståelse for hvordan man blandt andet behandler data, gemmer data og sikrer data er en af de udfordringer, som forskningsverdenen vil stå overfor i den kommende tid.

Det er nemlig ikke kun i laboratoriet, der er behov for strukturer og hjælpere. Databehandlingen fylder i dag så utrolig meget, at behovet for folk til at håndtere dem – de såkaldte data stewards – er en nødvendighed.

Det kan du nu komme på kursus i – helt gratis. Der er dog et begrænset antal pladser, som vil blive tildelt efter først-til-mølle-princippet.

NeIC sponserer nemlig kurset: FAIR data stewardship: Supporting FAIR data interoperability, der afholdes i Oslo i Norge fra den 25. til 28. marts.

De fire dages kursus er et træningsarrangement, der vil give deltagerne de nødvendige grundlæggende færdigheder og redskaber til at blive bedre dataforvaltere ud fra FAIR-principperne.

Det henvender sig til personer med interesse for - og erfaring med data management, men der er ingen formelle krav til deltagelse.

Når du har været gennem kurset, vil du modtage: GO FAIR Readiness Certificate of Attendance.

Læs mere