Gå til hovedindhold

For alle med interesse i digital identitet: WAYF afholder ERFA-møde på Aarhus Universitet

Har du erfaringer med eller interesse for deltagelse i føderationen, så er du meget velkommen på WAYFs ERFA-møde den 9. maj i Aarhus. Det er gratis at deltage.
Af
05/04/2019 08:04
Billede
Wayf
Grafik: DeiC

Aarhus Universitet lægger lokaler til WAYFs ERFA-møde den 9. maj.

Alle, som har erfaringer med eller interesse for deltagelse i føderationen, er velkommen til at deltage i det gratis arrangement.

Her vil der blive mulighed for at udveksle erfaringer og ønsker, tekniske som forretningsmæssige, med hinanden og med WAYFs (Where Are You From) sekretariat.

Der vil også være en orientering om, hvad der rører sig i WAYF lige nu og i fremtiden samt hvilke udfordringer WAYF er løsningen på for de udbydere og institutioner, der deltager i føderationen.

WAYF er en digital infrastruktur, som forbinder institutioners brugerbaser og loginsystemer med eksterne webtjenester.

Med WAYF logger man ind ved sin forsknings- eller uddannelsesinstitution for at få adgang til en loginbeskyttet webtjeneste uden for institutionens eget loginsystem.

Ved at anvende WAYF slipper ansatte og studerende således for at skulle huske særskilte login­oplysninger for hver webtjeneste, som de bruger uden for deres institution. Institutioner og tjenesteudbydere slipper for at skulle vedligeholde punkt-til-punkt-forbindelser med hinanden.

Vi glæder os til at se jer.

Dagsorden:

Du må meget gerne fremsende ønskede punkter til dagsordenen, Det gøres på: sekretariat@wayf.dk

Den foreløbige dagsorden bliver annonceret her.

Sted:

Torsdag den 9. maj 2019 kl. 10-16 holder WAYF erfamøde på Aarhus Universitet i Mødelokale 1.1 i konferencecentret, lige inden for døren i Bygning 1421, på Fredrik Nielsens Vej 4, 8000 Aarhus C.

Der serveres frokost ved middagstid og kaffe og vand under mødet.

Tilmelding:

Tilmeldingen er gratis og foregår via Doodle.

Læs mere: