Nationale HPC-midler
Hvis du har et forskningsprojekt med behov for regnekraft på en supercomputer, så kan du ansøge om nationale HPC-midler i 2019. Der er netop åbnet for ansøgninger, og ansøgninger godkendes løbende inden udgangen af 2019.
DeiC har i samarbejde med danske universiteter og Det Kgl. Bibliotek etableret tre nationale supercomputer-anlæg (HPC – High Performance Computing), som alle danske forskere har adgang til. HPC-anvendelse kan føre til en lang række nye forskningsresultater, som bl.a. bidrager til viden- og teknologioverførsel mellem forskning og erhverv.
Forskere indbydes hermed til at indsende en interessetilkendegivelse til at blive et nationalt eScience pilotprojekt. Omfanget af et nationalt pilotprojekt vil blive estimeret med henblik på regnetid og teknisk support-tid mellem de involverede parter, inden et potentielt samarbejdet igangsættes.
Som et nationalt pilotprojekt i DeiC Kompetencecenter bliver du automatisk udpeget som HPC frontrunner inden for dit forskningsfelt. Det betyder, at du forpligter dig til at dele dine HPC-erfaringer og værktøjer i relevante fora. DeiC vil endvidere også opfordre til aktiv deltagelse på DeiC Kompetencecenters vidensportal. Vi sigter efter at nå ud til nye grene i det kontinuerligt voksende HPC-miljø i alle fagområder.
For yderligere information:
Chefkonsulent og projektleder, DeiCs Kompetencecenter.
Læs mere:
Nordiske HPC-midler
Som forsker i Norden har du også mulighed for at søge om regnetid på de Nordiske supercomputere.
Det sker gennem NeICs Dellingr-projekt, der stiller HPC-anlæg til rådighed på tværs af de Nordiske grænser. Her er der ligeledes afsat nye projektmidler, der kan ansøges om inden udgangen af 2019. I denne runde kan der søges om projekter op til omkring 50.000 kernetimer.
NeIC er en organisation med fokus på udviklingen og driften af højkvalitets e-infrastrukturløsninger inden for områder af fælles nordisk interesse. NeIC administreres af NordForsk og finansieres af nationale forskningsnet.
For yderligere information:
Specialkonsulent på SDU og NeIC-koordinator