High Performance Computing (HPC) fylder stadig mere og mere i dansk forskning og du kan også få glæde af teknologien.
Det er NeICs Dellingr-projekt, der stiller HPC-anlæg til rådighed på tværs af de nordiske grænser og danske forskere har derfor mulighed for at få glæde af de store computere.
Som opfølgning på sit første pilotprojekt, der startede sidste år, har NeIC Dellingr igangsat et nyt projekt.
Målet med dette projekt er at undersøge hvordan og hvor godt, det kan lade sig gøre at dele nordiske e-infrastruktur og HPC-ressourcer mellem landene. Nordiske forskere kan i denne forbindelse søge om beregningstid til mindre projekter på HPC-anlæg.
Hvis du er interesseret, så kan du finde information om processen og et ansøgningsskema her:
For yderligere information kan du kontakte:
Jens Svalgaard Kohrt, PhD
Specialkonsulent på SDU og NeIC-koordinator.
NeIC er en organisation med fokus på udviklingen og driften af højkvalitets e-infrastrukturløsninger inden for områder af fælles nordisk interesse. NeIC administreres af NordForsk og finansieres af nationale forskningsnet.