Gå til hovedindhold

Rapporterne er klar: Her er anbefalingerne til fremtidens plan for HPC samt storage og datamanagement

To arbejdsgrupper med fokus på fremtidens nationale digitale forskningsinfrastruktur er færdige med arbejdet. Her kan du læse rapporterne.
Af
16/10/2019 11:10
Billede
supercomputer m4m
Foto: Colourbox.

Tidligere på året blev der nedsat to arbejdsgrupper med henblik på at udarbejde forslag til det fremtidige nationale landskab for digital forskningsinfrastruktur.

En gruppe har set på området storage og datamanagement, mens den anden har haft fokus på high performance computing (HPC).

De otte universiteter har hver især udpeget en repræsentant til hver gruppe for at sikre en solid forankring til uddannelsesinstitutionerne.

Rapporterne er nu blevet indleveret til DeiCs bestyrelse, og HPC-gruppen har arbejdet med tre hovedområder:

  • Beskrivelse af tekniske scenarier for HPC-arkitekturer til understøttelse af forskellige beregningsbehov.
  • Beskrivelse af et understøttende support og kompetencelandskab. 
  • Beskrivelse af håndtering af internationalt samarbejde, herunder sikring af hjemtagelse og udnyttelse af viden og kompetencer nationalt.

Anbefalingerne om storage og datamanagement falder i fire grupper:

  • En generel anbefaling om at udvikle en generel tjeneste til målgruppen af de mange enkeltforskere eller forskere, som arbejder i mindre forskningsgrupper og i mindre digitale forskningsfelter.
  • En anbefaling om udvikling af nationale tjenester og etablering af nationale storage-faciliteter overfor alle.
  • Anbefalinger omkring nationale licensindkøb og aftaler med potentielle leverandører.
  • Anbefalinger om organisering og relationer til internationale projekter, herunder EOSC.

Rapporterne vil danne baggrund for DeiCs bestyrelses beslutning om udbygning af den nationale digitale forskningsinfrastruktur i de kommende år og øvrige nationale og internationale aktiviteter på områderne.

På DeiC konference 2019 har du mulighed for at deltage i debatten om anbefalingerne og planerne for fremtiden: DeiC konference 2019: Deltag aktivt i debatten om de fremtidige prioriteringer.

Du kan finde links til begge rapporter og aktuelle bilag herunder.

Læs mere